Debat: Vi kan ikke redde havet uden strammere regler for landbruget
- 29. oktober 2025
De døde fjorde, fedtemøget og fiskene, der flyder livløse op, er blevet et sørgeligt symbol på et havmiljø i ubalance. Årsagen er velkendt: Hver vinter skylles store mængder kvælstof fra markerne ud i fjorde og kystvande. Kvælstof, der fodrer algerne og kvæler livet under overfladen.
Der er store planer for den grønne omstilling, blandt andet med grøn trepart, som sigter efter, at 15 procent af Danmarks landbrugsareal skal omlægges til natur. Der er afsat 43 milliarder kroner til at gøre det attraktivt for landmænd at tage de mest forurenende jorder ud af drift. Men uden en ambitiøs kvælstofregulering er den grønne omstilling som en båd uden bund – uanset hvor meget vi ror, vil vi stadig tage vand ind.
Hverken ’den omvendte Dalgas’ (dvs. lade opdyrket jord fylde mindre) eller et havmiljø i balance kan blive til virkelighed, hvis vi ikke sætter hårdt ind. Derfor opfordrer vi regeringen, SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance til en ambitiøs kvælstofregulering, som skaber incitament til at omlægge den landbrugsjord, som forurener vandmiljøet mest.
Sådan vil Den grønne trepart ændre Danmarkskortet med mere natur
Debatindlægget er skrevet af:
Jacob Mark, afdelingschef, Danmarks Naturfredningsforening
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace
Tobias Krog Udsholt, seniorøkonom, Tænketanken Hav
Trine Langhede, rådgiver for fødevarer og bioressourcer, Rådet for Grøn Omstilling
Torben Hansen, natur- og miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund
Thomas Kirk Sørensen, lead specialist, WWF
Regulering er altafgørende for fremtiden
Kvælstofudledningen er ikke kun et problem for vandmiljøet – den undergraver hele Danmarks grønne omstilling. Uden kontrol med kvælstofudledningen bliver det svært at nå vores klimamål, skabe bedre natur og leve op til EU’s vandrammedirektiv.
En slap regulering vil gøre Grøn Trepart til en tom skal, et dyrt kompromis med begrænset gennemslagskraft, og vores fjorde og indre farvande vil fortsætte deres deroute.
Kvælstofreguleringen er derfor bundpladen i Danmarks grønne omstilling.
Uden den synker projektet. Med den kan vi sikre, at investeringerne rent faktisk omsættes til fremgang for livet i de indre fjorde og farvande, mere natur, mere økologi og en reel klimaeffekt.
Forurenende jorde skal være mindre attraktive
For at virke, skal kvælstofreguleringen være målrettet. Den skal gøre det mindre lukrativt at dyrke de jorde, der forurener vandmiljøet mest, mens de mere robuste jorder ikke rammes unødigt hårdt.
Der er nemlig stor forskel på, hvor stor kvælstofudledningen er fra forskellige landbrugsbedrifter - én bedrift kan sagtens udlede ti gange så meget kvælstof som en anden. Derfor er det afgørende, at vi får taget de rigtige jorde ud af dyrkning.
En sådan regulering gør det både økonomisk og miljømæssigt fornuftigt at omlægge sårbare jorder til natur, vådområder og skov og omlægge flere af de jorde, der fortsat er i dyrkning til økologi.
Det vil mindske forureningen, lagre kulstof og gavne biodiversiteten. Og det vil holde de tårnhøje jordpriser i skak.
Til kamp mod overproduktion
Det globale forbrug af tekstiler bliver ved med at stige. Det har store konsekvenser for både klima, miljø og biodiversitet.
Vi kæmper for politiske ændringer, der gør op med overforbruget. Blandt andet ved at forbyde forbrænding af usolgte tekstiler, stille krav til tekstilers holdbarhed og ved at lave regler for grønne anprisninger.
Vil du være med i kampen?
Det globale forbrug af tekstiler bliver ved med at stige. Det har store konsekvenser for både klima, miljø og biodiversitet.
Vi kæmper for politiske ændringer, der gør op med overforbruget. Blandt andet ved at forbyde forbrænding af usolgte tekstiler, stille krav til tekstilers holdbarhed og ved at lave regler for grønne anprisninger.
Vil du være med i kampen?