Du kender til PFAS, pesticider, plastik, partikler fra udstødning og brændeovne og sikkert mange andre typer af forurening. Problematiske stoffer, vi mennesker tilfører miljøet i den ene eller anden form, og som påvirker vores egen sundhed, vandmiljø, luftkvalitet, miljø og biodiversitet. Men én type forurening går ofte under radaren – og det er ikke, fordi den ikke er alvorlig, tværtimod.

Videnskaben kalder den ALAN. En forkortelse, der står for Artificial Light At Night – altså kunstigt lys om natten – og det er et stort problem, ikke mindst for biodiversiteten.

Utallige forskningsartikler har vist skræmmende konsekvenser af lysforurening. Fugle på træk dør i tusindvis, insekter udmattes til døde, flagermus bliver fortrængt fra deres i forvejen få levesteder, vigtig bestøvning mangler, planter bliver forstyrret i deres vækstmønster, og selv fisk ændrer adfærd.

Lysforurening er en svær størrelse, for der findes ikke en fast grænseværdi, man kan tage afsæt i og derudfra vurdere, at netop her er der forurenet med lys. Men der kan opstå decideret lyskaos i byrummet, når gadelamper, reklameskilte, butiksvinduer og et væld af andre lyskilder blinker om kap. Skarpt lys kan blænde i trafikken eller skinne uønsket ind i husene, og selv relativt svagt lys kan have store skadevirkninger, hvis det bruges til at oplyse områder, hvor det egentlig ikke er nødvendigt.

Lys kender ingen grænser. Det vandrer gennem luft og rum. Kører man et stykke uden for en oplyst by, vil der ved første øjekast synes mørkt. Men lyset fra byen reflekteres i atmosfæren og giver genskin på nattehimlen vidt omkring, særligt når det er overskyet. Det kalder man lyssmog eller himmelglød. I Berlin konstaterede forskere i 2011, at kunstigt lys fra bygninger, huse og trafik stadig kunne måles på 32 kilometers afstand.

Et voksende globalt problem

Ifølge en rapport omtalt i det amerikanske videnskabsmedie Science stiger lysforureningen globalt med knap 10 pct. hvert år. Det betyder blandt andet, at stjernerne bliver mindre og mindre tydelige. 60 pct. af den europæiske befolkning og 80 pct. af amerikanerne kan ikke se Mælkevejen, hvor de bor. 83 pct. af verdens befolkning bor i dag under en lysforurenet himmel, og man estimerer, at landarealet med lysforurening vokser med 2 pct. om året.

Op gennem historien har lyset givet os både tryghed og frihed. Når mørket falder på, tænder vi på kontakten og kan frit udfolde vores liv som vanligt. Lys er blevet en selvfølge. Det er der bare, og lys er godt.

– Det er måske derfor, vi ikke rigtig tænker på det som forurening? funderer Joachim Stormly Hansen.

Han er CDO hos virksomheden Ocutune og arbejder på DTU Links afdeling Sky Lab med at udvikle en sensor, der kan måle hele lysets spektrum. Et arbejde, der på sigt gerne skal afhjælpe nogle af lysforureningens skadevirkninger på biodiversitet og økosystemer.

Selvom mange ikke tænker lys med i vores forståelse af forurening, lever lys som stof fuldt ud op til FN’s generelle beskrivelse af, hvad forurening er, fortæller Joachim Stormly Hansen.

Mørket er lige så vigtigt som lyset

– De fleste er enige om, at vi står i to kriser: CO₂-krisen og biodiversitetskrisen. I mange år har man i forhold til belysning kun fokuseret på den første, forklarer han.

Derfor har man skiftet til energibesparende lyskilder som LED. Men i vores iver efter lys har vi glemt vigtigheden af mørket.

– Mørket er utrolig vigtigt – lige så vigtigt som lyset. 70 pct. af alle arter er nataktive, og de indgår i et fint afstemt system, hvor forstyrrelser kan bidrage til kollaps af artsrigdom og biodiversitet.

I 2024 udgav han sammen med professor Paul Michael Petersen rapporten Belysningens indvirkning på dyr, planter og mennesker for Vejdirektoratet.

– Det overraskede mig, hvor meget forskning der allerede viser, hvor problematisk lysforurening er, siger han.

Naturens økosystemer fungerer som finmekanik. Forstyrrer man rytmen mellem dag og nat, griber det ind i hele systemet. Lys kan fungere som en barriere på linje med en fysisk mur for dyr, der skyr lyset.

Derudover påvirker kunstigt lys produktionen af melatonin, forstyrrer døgnrytmen og ændrer adfærd. Fugle synger på forkerte tidspunkter, insekter holder op med at bestøve, reproduktionen falder, og migrationen forstyrres.

Også mennesker påvirkes. Kunstigt lys om natten kobles til øget risiko for søvnforstyrrelser, depression, fedme, diabetes, hjertesygdom og visse former for kræft.

Der er håb – og løsninger

– Vi har faktisk alle redskaberne i værktøjskassen. Der er masser af lavthængende frugter, siger Joachim Stormly Hansen.

En stor del af lysforureningen skyldes forkert brug af lys: lamper der lyser opad, lys der brænder hele natten, og kontorer hvor lyset ikke slukkes.

– Skærm lamperne af. Drop lys, hvor det ikke er nødvendigt. Brug timere og sensorer.

I forhold til biodiversitet peger han på løsninger som at dæmpe eller slukke lys ved faunapassager, flagermusruter og i skumring og daggry.

Han henviser også til BirdCast i USA, hvor byer mørklægges under fugletræk for at undgå kollisioner.

Ikke alt lys er ens

Kortbølget blåt lys har vist sig at være særligt skadeligt for både mennesker og dyr. Det er desværre netop denne type lys, der dominerer i LED-belysning, fordi den bruger mindst energi.

– Vi står i en situation, hvor vi i forsøget på at løse energikrisen har forværret biodiversitetskrisen, siger han.

LED har dog også fordele, fordi farvetoner og styrke kan justeres.

– Måske kan vi finde et kompromis med varmere lys og lidt mindre besparelse, siger han.

For at forstå lysets påvirkning fuldt ud, er det nødvendigt at måle hele lysspektret – bølgelængde, energi og frekvens. Det er netop dét, hans sensor skal kunne.

Fra frivillighed til lovgivning

Lys er komplekst og krydser både by- og kommunegrænser, men der sker fremskridt.

EU har haft fokus på lysforurening i flere projekter, og Frankrig har allerede indført krav om slukketider. I Danmark har Vejdirektoratet i år opdateret deres håndbog for vejbelysning.

De nye retningslinjer indebærer miljøzoner med skrappe krav. I beskyttede naturområder må man ikke påvirke med kunstigt lys.

– Hvis kommunerne tager det til sig, har det kæmpe potentiale, siger Joachim Stormly Hansen.

Artikel af Kamilla Husted Bendtsen