Milepæl for naturen: Store dyr slippes fri – og snart kommer elgene
- 09. september 2026
Når Naturnationalpark Gribskov indvies søndag den13. september, er det et historisk vendepunkt for den danske skovnatur. Hvor Gribskov i Nordsjælland i århundreder har været drevet som effektiv produktionsskov med lige rækker af grantræer og drænede moser, tager naturen nu over.
Naturstyrelsen Nordsjælland står bag den nye 1.300 hektar store naturnationalpark i Gribskov, og store planteædere lukkes ud i naturen. Samtidig genskabes søer og moser, når dræn og grøfter sløjfes, og vandet igen finder naturlige veje gennem skovlandskabet.
20 krondyr fra Jægersborg Dyrehave får følgeskab af en flok særligt robuste og nøjsomme stude, der er som skabt til at græsse i vild natur. Senere udvides bestanden med flere kreaturer, og til efteråret får de selskab af verdens største hjort, når en god håndfuld svenske elge flytter ind i skoven.
I Danmarks Naturfredningsforening Gribskov vækker den nye æra enorm begejstring.
- Vi står midt i et vigtigt paradigmeskifte. I århundreder har vi presset naturen tilbage for at producere tømmer, men nu giver vi endelig plads til det vilde skovlandskab på naturens egne præmisser. At vi nu får vandet og de store dyr tilbage i denne del af Gribskov, er en stor sejr for biodiversiteten i Nordsjælland, siger Søren Mark, der repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening i styregruppen for Naturnationalpark Gribskov.
En vild dynamik giver liv til truede arter
Gribskov udgør den sidste rest af det oprindelige vildnis, der dækkede Nordsjælland i oldtiden. Med sine over 5.600 hektar urørt skov er området et af Danmarks absolut vigtigste hotspots for biodiversitet og hjemsted for mere end 200 truede plante-, dyre- og svampearter.
Udsætningen af de store planteædere er den manglende brik i økosystemet. Når kronhjorte, stude og fremtidens elge færdes i parken, skaber deres græsning, skrælning af bark, tramp i jorden og afføring en dynamik, som skoven har manglet i generationer:
På grund af de store græssere og den urørte natur myldrer det vilde liv frem:
Insekter og svampe: Nedbrudt ved, lysåbne pletter og gødning fra dyrene giver ideelle levevilkår for sjældne biller, sommerfugle som stenkløverkøllesværmeren og den nyligt genfundne natsværmer, skinnende jordfarveugle.
Fugle og krybdyr: Den øgede insektmængde og de varierede skovbryn giver rigeligt med føde til skovens fugleliv og skaber solpladser til firben og slanger.
Vand og moseplanter: Ved at lukke gamle drængrøfter har genoprettelsen af den naturlige hydrologi allerede fået guldsmede, libeller og sjældne moseplanter til at eksplodere i fremgang.
Når "Nordens giraf" senere på året slippes ud i Gribskov, vil den skabe natur, som intet andet dyr herhjemme formår. Elge kan nemlig nå op i tre meters højde, og med deres forkærlighed for at græsse i søer og moser kan de skabe nye, åbne lysninger i skoven ligegyldigt, uanset om der er vådt eller tørt.
Oplev naturen, når alle sover - i Danmarks første naturnationalpark
Bliv naturbeskytter
Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde fra vores land.
Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 137.000 andre.
Perspektivet: Fra isolerede øer til sammenhængende natur
Naturnationalpark Gribskov er skoleeksempel på, hvordan der kan skabes en overgang fra små, sårbare biodiversitets-"øer" til store, sammenhængende levesteder. Når naturområder kobles sammen over tusindvis af hektar, bliver bestandene langt mere robuste over for klimaforandringer og sygdomme.
- Gribskov er et af de første og mest markante eksempler på den række af naturnationalparker, der nu opstår over hele Danmark. Erfaringerne herfra vil danne grundlag for, hvordan vi fremadrettet beskytter og genopretter den vilde natur på landsplan, siger Anders Horsten, der er biolog og naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
15 konkrete områder er allerede udpeget til nye naturnationalparker, og Fussingø ved Randers og Gribskov er nu åbne. Derudover forhandles der om yderligere seks områder, ligesom der er en bynær naturnationalpark på vej på Kalvebod Fælled syd for København.
De nye naturområder skal efter planen være på plads senest ved udgangen af 2030.
De her arter er vi ved at miste - men vi kan stadig nå at redde dem
Fakta:
Selvom der er sat hegn op om naturnationalparken for at holde de store dyr i området, er skoven fortsat åben for alle.
Der er etableret 26 indgange med låger koblet direkte op til eksisterende stier, ruter og parkeringspladser.
Skovens eksisterende dyr som rådyr, ræve og harer har allerede lært at benytte de særlige passageåbninger i hegnet, mens hjortevildtet har fundet sig til rette i det nye landskab.
