Sådan kommer du tættere på naturen - skriv naturdagbog
- Oplev naturen
- 31. januar 2025
Du kender det sikkert. Du går en tur i skoven eller på stranden, du er i dit eget hoved, og tankerne flyver rundt. Det, du rent faktisk ser og oplever, lagrer sig et sted i det ubevidste.
Det er selvfølgelig en helt fin måde at opleve naturen på – især, hvis du har brug for tid og luft til at processere en dagen. Her er naturen din ven!
Men har du prøvet at opleve naturen på en mere bevidst måde? Flere undersøgelser, blandt andet en stor engelsk rapport, viser, at folk, der er i naturen to timer om ugen, bliver gladere og sundere både mentalt og fysisk.
Derfor har vi samlet nogle tips til, hvordan du kan gøre turen i naturen til en større eller mere undersøgende oplevelse ved at notere, hvad du rent faktisk ser.
Når du skriver observationer ned og forholder dig til naturen, kan man ofte gøre sig nogle spændende refleksioner. Og så er det sjovt at kigge tilbage og se, hvad der har ændret sig i løbet af tiden Både udenfor, men også inden i dig selv.
Egentlig har en naturdagbog ofte været et biologisk eller ornitologisk redskab, hvor man noterer observationer af arter eller tegner dem. Så nørdet behøver du ikke gå til værks, men der er faktisk god inspiration at hente i de gamle natur-dagbøger.
F.eks. den klassiske ”Naturdagbog af en engelsk dame år 1906”, der er skrevet af amatør-biologen Edith Holden. Den ene side var typisk illustrationer og tegninger, og den anden side var tekst og beskrivelser, og nogle gange også poesi, der var inspireret af naturen.
En naturdagbog kan være mere eller mindre illustrativ alt efter smag og behag. Længere nede i denne artikel giver vi en idé til, hvordan du kan strukturere din dagbog. Men først nogle tips til, hvordan du kommer i gang.
Foto: © Canva
Hvad har jeg set, hørt eller mærket i naturen i dag?
Hvordan påvirkede naturen mit humør i dag?
Hvilken naturforandring har jeg bemærket?
Hvordan kan jeg bruge naturen til at finde ro eller energi i mit liv?
Hvordan har naturen beriget min dag?
Start med at sætte en intention for din tid i naturen, for eksempel "jeg vil være opmærksom på alle de små detaljer i naturen" eller "jeg vil lytte til fuglene i 10 minutter uden at tænke på noget andet."
Det kan være en god idé at gå det samme sted hen jævnligt. Det kan være skoven, stranden, parken eller måske haven. Det er dig, der afgør, om din dagbog skal være meget tæt på naturens detaljer, eller om du hellere til bruge naturen som afsæt til at reflektere.
Som udgangspunkt kan du starte med at svare på disse spørgsmål:
Hvad ser, hører og lugter jeg?
Hvad lægger jeg særligt mærke til i dag?
Er der f.eks.:
Dernæst kan du gå lidt dybere til værks og svare på følgende:
God fornøjelse med din naturdagbog!
Skrevet af Emilie Palm Olesen.
Foto: © Emilie Palm Olesen / Danmarks Naturfredningsforening