Omkring 100 fugle bliver i Danmark over vinteren, og omkring 40 trækker sydpå. Der er altså masser at se om vinteren, hvor du har fordelen af, at de nøgne grene er nemme at se igennem.
Se vores liste med 10 almindelige fugle i Danmark. Husk, at du altid kan kigge på internettet eller i en fuglebog for at blive endnu klogere. Det her er kun en start!
Bogfinke
Bogfinken er en af de mest almindelige vintergæster i haver og på marker, og man lægger især mærke til hannen, der har en smuk rustbrun underside, blågråt hoved og to lyse vingebånd, som næsten lyser, når den letter i små flokke fra jorden. Hunnen er mere afdæmpet i farverne, men deler de lyse vingebånd, som gør arten relativt let at kende, selv på afstand. Bogfinker bevæger sig ofte i store, rastløse flokke sammen med grønirisk og gulspurv gennem vinteren.
Grønirisk
Grønirisken er mere kompakt og har som navnet antyder et gulligt-grønt skær. Hannen virker ofte mere stærkt gulgrøn, især omkring næb og bryst, mens hunnen er mere grågrøn og afdæmpet. Et af de bedste kendetegn er de gule felter i vingen og halen, der ses tydeligt, når fuglen flyver. I haven går grønirisken gerne efter solsikkekerner og ses både i træerne og på jorden.
Den store begynder-guide
Vil du være fuglekigger? Start her! Vi giver dig 5 gode råd til at komme i gang.
Gråspurv
Gråspurven er knyttet til menneskers bygninger og opholdssteder og findes derfor nærmest overalt, hvor der er huse, gårde eller bymiljøer. Hannen kendes på det grå hoved, den kastanjebrune nakke og den sorte hagesmæk, mens hunnen er brungrå og mere uanselig. Spurvene virker dog altid lidt rundøjede og kompakte med kraftigt næb, og de bevæger sig ofte i små grupper, der holder sammen året rundt. Mange forveksler dem med skovspurve, men gråspurven har ikke den karakteristiske sorte kindplet, som skovspurven har.
Gulspurv
Gulspurven holder mest til i det åbne land, hvor hegn og markskel giver læ og føde. Om vinteren kan de samles i flokke omkring foderpladser eller marker, hvor spildkorn ligger. Hannen er næsten umulig at tage fejl af: stærkt gul i hovedet og brystet med brunstribet ryg. Hunnen er mere brunlig, men stadig med et svagt gult anstrøg. Fuglen afslører sig ofte med sin rullende sang i foråret, men om vinteren er det mest farven og dens tydelige tilstedeværelse på åbne marker, der gør den genkendelig.
Rødhals
Rødhalsen er langt mere synlig om vinteren, end man lige skulle tro. Den holder til i haver, parker og skovkanter, hvor den bevæger sig hurtigt og beslutsomt mellem blade, rødder og grenbunker. Det mest iøjnefaldende træk er det varme orange-røde bryst og ansigt, der står i fin kontrast til den gråbrune ryg. Den virker samtidig kompakt og rund med fine, mørke øjne, der giver den et næsten nysgerrigt udtryk. Rødhalsen er ikke en flokfugl, men territorial og kan finde på at jage artsfæller væk – til gengæld er den ofte overraskende tillidsfuld over for mennesker og kan komme helt tæt på, hvis man arbejder i haven eller vender blade i skovbunden, hvor den håber, at smådyr bliver afsløret.
Sådan kender du 5 almindelige rovfugle fra hinanden
Danmark har omkring 40 rovfulgearter, der yngler her eller trækker gennem landet, ifølge Miljøstyrelsen.
De fleste har nok set mindst en af rovfuglene højt på himlen eller i vejsiden, hvor de sidder i træer og på pæle. Det kan være ret svært at vide, om det man har set er en høg, glente, falk eller ørn. Her kan du se 5 udvalgte rovfugle, som er nogle af de mest almindelige.
Igen er det her ikke en fuldstændig liste, så suppler endelig go bliv klogere med en fuglebog eller på internettet!
Den røde glente er umiddelbart let at kende: den har en rustrød krop, et slankt udseende og især den dybt kløftede hale, der nærmest ser ud som en saks i luften. Den flyver elegant med lange, bøjelige vinger og gynger ofte i vinden.
Musvågen er den mest almindelige rovfugl i Danmark og kan ses på pæle langs vejene om vinteren eller svævende over marker. Den varierer meget i farven, fra næsten helt lyse til meget mørke fugle, men den har altid en bred krop, brede vinger og en lidt tung måde at sejle på i luften. Når den letter fra en mark, virker den kort benet og lidt klodset – et godt pejlemærke, når man forsøger at artsbestemme gennem bilruden.
Rørhøgen skiller sig ud ved sin lange hale, smalle vinger og elegante lavflugter over rørskove og vådområder. Hannen kan være meget smuk med blågrå overside og sorte vingespidser, mens hunnen er brunlig med en tydelig lys hovedkrans. Det er en fugl, der sjældent viger fra vådområderne, så biotopen i sig selv er et godt kendetegn.
Havørnen er Danmarks største rovfugl og ligner nærmest et flyvende dørblad, når den glider hen over fjorde og søer med lange, brede vinger og relativt korte fingerspidser. Voksne fugle har lyst hoved, gult næb og hvid hale, mens unge fugle kan være helt mørkebrune i flere år. Den store størrelse og de tunge vingeslag gør den svær at forveksle med andre.
Tårnfalken er den lille og livlige af rovfuglene og kan kendes på det karakteristiske “museflyv”, hvor den står stille i luften med vibrerende vingeslag, mens den spejder efter bytte på marken. Den er slank, med lang hale og brun, let plettet overside. Hannen har grågult hoved og grå hale med sort endebånd, mens hunnen er mere ensartet brun. Biotopen er ofte åbent land, marker og vejkanter.
Havørn
Musvåge
Tårnfalk
Rørhøg
