De fleste lokalafdelinger har arbejdsgrupper, der fungerer som selvstændige enheder udenom bestyrelsen. Her mødes frivillige om alt fra praktisk naturpleje til ture og aktiviteter, der giver flere mulighed for at opleve og nyde naturen.
I arbejdsgrupper kan du mærke, at din indsats gør en forskel – ude i landskabet og sammen med mennesker, der deler din interesse.
Eksempler på emner og arbejdsgrupper:
Ture og arrangementer – Vær med til at planlægge og afvikle naturture, oplæg, workshops og åbne arrangementer, der giver flere lyst til at opleve naturen.
Sociale aktiviteter – Skab et stærkt fællesskab som vært, facilitator eller praktisk hjælper ved aktiviteter, debatter og møder.
Naturaktiviteter for børn – Vær med til at udvikle naturformidling i børnehøjde og tag børn med på fx strandture, skovture, artsjagt eller sanketure.
Naturpleje og biodiversitet – Inspirer til vilde haver eller Åben havelåge i lokalområdet eller deltag i praktisk pleje af naturen ved fx at rydde krat, bekæmpe bjørneklo eller være med til høslæt
Hav og vandmiljø – Vær med til strandrensning, deltage i pleje lokale vandløb og styrk livet i og omkring hav og søer.
Se kortet nedenfor, find en afdeling nær dig, og læs mere om hvad du kan lave i din lokalafdeling.