Tøjproducenter laver nye kollektioner i så høj fart og i så dårlig kvalitet, at flere virksomheder vælger at destruere det tøj, som ikke bliver solgt. Det bør ikke ske.
Det er åbenlyst, at det skal være ulovligt at brænde eller på anden vis ødelægge nyt, ubrugt tøj - det betyder altså også, at ubrugt tøj ikke skal til genanvendelse, da det her bliver ødelagt. Et forbud mod destruktion, med sundhedsrisiko som eneste undtagelsesgrund, vil tvinge virksomheder til at tage stilling til, hvad der skal ske med tøjet, hvis det ikke bliver solgt. De mest oplagte løsninger vil være at producere mindre tøj. Denne lovgivning svarer til en ambitiøs implementering af EU's produktpolitik, hvor det, som omtales som et ‘forbud’ reelt kun er et krav om at rapportere de destruerede mængder og deres årsag. Et krav, som i første ombæring tilmed kun gælder de allerstørste virksomheder.
Tekstilsektoren står for op mod otte procent af de globale CO2-udledninger. Vores forbrug og produktion af tøj skal forandres, hvis vi vil passe på klima, natur og miljø.
Når tøj og andre tekstiler produceres, har det en enorm belastning for både klima, biodiversitet og miljø. Faktisk er tekstiler på fjerdepladsen over de mest miljø- klimabelastende sektorer efter mad, boliger og transport.
CO2-udledningen fra tekstiler er lige så stor som den samlede udledning fra internationale flyvninger og shipping. Tøj kræver derudover store mængder vand, arealforbrug, kemikalier og energi at producere.
Tøjet bliver også ved med at forurene, mens vi bruger det, bl.a. udvaskes der mikroplast fra tøj af syntetiske fibre, når det vaskes, og foreningen fortsætter, når tøjet havner som affald.
Tøj og tekstil til udlandet
Det er derfor et stort problem, at tøj og tekstilbranchen på få år har accelereret produktionen og salget, og øget udbuddet af fast fashion og nye kollektioner markant.
Produktionen er firedoblet siden 1975 og forventes at stige med yderligere 63 procent frem mod 2030. Fortidens 2-4 tøjkollektioner om året er i dag vokset til op imod 24 kollektioner om året.
Derudover er vi virkelig dårlige til at genanvende de producerede tekstiler. På globalt plan bliver mindre end 1 procent af materialerne fra tøjproduktion genanvendt til nyt tøj, mens kun ca. 13 procent genanvendes til andre formål som eksempelvis isoleringsmateriale. Det man også kalder downcycling. Det skyldes i høj grad, at meget tøj produceres af sammensatte fibre, som er vanskelige at skille ad og genanvende.
I EU sender vi store bunker af aflagte tekstiler til lande i Afrika og Asien. Uden for EU's grænser ender mange af tekstilerne på lossepladser, hvor det udleder skadelige kemikalier og mikroplast til jorden og sætter lokalbefolkningens sundhed i fare. Eksporten af brugte tekstiler fra EU til resten af verden er tredoblet på bare tyve år.
Særligt rige lande som Danmark har udviklet en tøjkultur, hvor moden ofte skifter, og hvor tøjet kun bruges få gange, før det smides ud. Danskernes tøjforbrug er 35 procent højere end verdensgennemsnittet, og over halvdelen af det årlige danske tekstilforbrug ender til forbrænding.
Behov for nyt syn på tøj og tekstil
Derfor er der behov for store forandringer i måden, vi producerer, designer, bruger og skiller os af med tøj og tekstiler på. Ifølge nogle eksperter skal de rigeste lande reducere modebranchens klimaaftryk med omkring 80 procent for at være på linje med Paris-aftalens 1,5 °C-mål.
I den nationale Handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2021 var der fokus på biomasse, byggeri og plast, men intet om tekstiler. Det til trods for, at mange EU-lande allerede har tekstilindsatser, herunder Sverige, Frankrig og Spanien. Det er på tide, at Danmark kommer på banen, og der blev da også med finansloven for 2025 afsat midler til at udvikle en dansk tekstilhandlingsplan. Et arbejde som DN følger tæt.
En omstilling af tøj- og modebranchen kræver både handling fra lovgivere, modebranchen selv og forbrugerne.
Det er tale om en systemisk udfordring, som først og fremmest kræver den rette regulering, såsom regulering af markedsføring og reklamer, at forbyde destruktion af usolgte tekstiler samt strammere regler for udsalg, krav til tekstilers holdbarhed og reparationsgarantier og regler for grønne anprisninger. Alt det skal hjælpe os borgere med at reducere ressourceaftrykket af vores tøjforbrug.
Foto: © Nik Unsplash
Det gode grønne liv
Drømmer du om en grønnere livsstil - uden at gå på kompromis med livskvaliteten? DN guider dig
Bedre kvalitet, mere genbrug og mindre fast fashion
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for et klima i balance. Derfor arbejder vi for en langsigtet strategi for cirkulær økonomi med konkrete målsætninger og fokus på forbrugsreduktion og affaldsforebyggelse. Strategien bør dække alle sektorer, herunder tekstilsektoren.
DN: Sådan gør vi tøjglæden grønnere
Det kan du selv gøre
Find et fællesskab
Start eller melde dig ind i et fællesskab, hvor I inspirerer hinanden til mere klimavenligt tøjforbrug.
I kan blandt andet udfordre hinanden til et købestop af tøj resten af året eller arrangere reparationsaftener, hvor I hygger jer med at stoppe huller og upcycle jeres tøj.
Find inspiration til reparationer eller tjek, om der findes en Repair Café med fokus på tekstil tæt på.
Du kan undersøge, om der findes et Grønt Nabofællesskab i nærheden af dig.
Del din garderobe
Skab en lille garderobe med tøj, du elsker og føler dig godt tilpas i. Og så gælder det bare om at passe på det.
Lær at lappe huller i din lækre cardigan, send dine bukser til skrædder eller forvandl et par slidte jeans til shorts. Tøj kan genoplives mange gange, hvis du er kreativ.
Du kan også bruge koncepter med dele-garderobe som Another Closet, Det Kollektive Klædeskab eller The Clothing Club.
Store byttedag
Arranger en tøjbyttedag med dine venner eller dine kollegaer. De fleste har lækkert tøj liggende i skabet, som de ikke længere bruger.
Saml nogle bekendte, der hver især medbringer tøj, som har samlet støv bagerst i skabet eller ikke længere passer dem. Og byt med hinanden på kryds og tværs.
På den måde får I ryddet ud i det tøj, I ikke bruger, og du får måske noget tøj med hjem, så du undgår at købe det fra nyt.
Hvis du har børn, kan du også gå sammen med andre forældre og arrangere byttedag på ungernes skole eller i daginstitutionerne.
One (wo)man's trash is another (wo)man's treasure.
Tag snakken
Vær nysgerrig og tag en snak med dine venner om, hvad der gør, at I køber meget tøj. Hvorfor bliver nyt forbundet med godt, hvorfor roser vi hinanden, når vi har nyt tøj på? Hvorfor reparerer vi ikke længere vores tøj? Hvordan kan vi få inspiration til at upcycle det gamle?
Det kan være, at I hver især har nogle anbefalinger til gode genbrugsbutikker, eller måske har din ven eller veninde noget tøj, du kan låne til julefesten på dit nye job eller brylluppet til sommer.
Tal også med hinanden om, hvad løsningerne kan være. Hvad skal der til for, at jeres tøjforbrug bliver mindre, og kan I allerede minimere det i dag?
Lokalpolitik rykker
Bliv frivillig i Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i din kommune og vær med til at lave lokalpolitisk forandring.
Du kan eksempelvis være med til at arbejde for, at der stilles krav om en mere cirkulær håndtering af tekstiler i din kommune. Ved at organisere os, kan vi komme meget længere.
I denne kortlægning kan du læse mere om, hvad din kommune gør for at fremme den cirkulære omstilling. Flere kommuner fremmer blandt andet reparationscaféer og byttemarkeder.