Egern

Egernet er kendt og forekommer hyppigt i den danske natur. Den tilbringer det meste af sin tid i træerne, hvor den holder balancen med sin markante, pjuskede hale.

Egern forekommer i to varianter; rød og sort. Næsten overalt i Danmark finder vi røde egern, engang imellem dukker der sorte egern op. Det sorte egern er særligt udbredt på Fyn.

Normalt er et egerns krop cirka 20 cm lang, og halen også omkring 20 cm lang. Et egern kan veje mellem 250 og 500 gram, alt efter hvor gammelt det er.

Halen er busket og egern bruger halen til at skjule sig med, for blandt andet skovmår, som er egerns største fjende.

Egernets latinske navn betyder ”Den der sidder i skyggen af sin egen hale”. Egern bruger også halen til at holde balancen med. Når egern hopper rundt i træerne, sikrer modvægten i halen, at de ikke falder ned.

Sorte egern er fåtallige i Danmark

I Danmark findes der både sorte og røde egern. Fordi de sorte og røde egern er samme art, kan de parre sig. Generne for rød pels er stærkere end generne for sort pels. Derfor forsvinder den sorte farve i løbet af nogle generationer.

I genetik-sprog kalder man de to forskellige egern for haplo-typer. Man kan sammenligne det med mennesker med blå og brune øjne. Farverne blander sig ikke altid i pelsen, så det er muligt at se et sort egern med røde ben, eller med rød hale. Nogle kalder de to-farvede egern for filur-egern efter den to-farvede is.

Egerns levesteder

Egern er meget glade for at opholde sig i skovområder, parker og i boligkvarterer med haver til. Så længe der er gamle træer og alsidig, tæt beplantning, er egernet ikke kræsent når det kommer til bolig.

Egern bygger typisk deres reder i nåletræer, helt inde ved stammen. Reden er på størrelse med en badebold, og er godt gemt væk. Reden består af smågrene, kviste eller andet let materiale. Egern har flere forskellige reder. Nogle af dem får de unger i, andre af dem slapper de af og sover i.

Det er muligt at bygge redekasser til egern, men det er de færreste, der er bosat. To grunde kan være, at egern har meget let ved selv at bygge deres rede, og derudover passer en tydelig kasse ikke egernet særlig godt. De vil nemlig gerne bo så skjult som muligt.

Hvad spiser egern?

Egern er generalister, hvilket vil sige, at den lever af et bredt spektrum af føde fra nåletræsfrø, hasselnødder, bog og agern til dyrisk føde, som eksempelvis fugleunger. Derudover kan egern også godt spise af fuglekugler.

Egern spiser ikke brød på sammen måde som for eksempel fugle gør det. Hvis du ønsker at fodre egern i din have, så vær opmærksom på, at du ikke bare smider føden på jorden, men oppe i højden, så det ikke tiltrækker rotter.

Egern kan godt finde ud af at spise af foderkasser. Hvis blot kassen har plexiglas i, så egern kan se føden. Man kan for eksempel lægge hasselnødder eller agern i, som egern vil spise af. Mus er desværre også ret glade for nødder, så vær opmærksom på at der skal være låg på foderkassen. Det kan et egern godt åbne, men det kan en mus ikke.

Hvis du ønsker at have egern der spiser af en foderkasse i din have, er det en god idé at placere en foderkasse til egern omkring bryst/hovedhøjde, på et træ eller plankeværk, hvor egern kommer forbi.

Egern i haven

Egern er rigtig glade for nåletræer, egetræer og bøgetræer, så hvis man har de træer i sin have, er der god mulighed for, at egern vil finde sig til rette. Derudover er det også muligt at sætte foderkasser op, så egern har lyst til at vende tilbage til haven.

Træer og foder kan ikke gøre det alene. Bor man i et villakvarter, skal de omkringliggende haver også være egern-venlige, hvis et egern skal slå sig ned.

Egern kan nemt vænne sig til mennesker og er ikke sky. Derfor er det muligt at komme ret tæt på dem, så længe de har noget at spise. De egern der bor i villakvarterer lærer hurtigt at mennesker ikke er farlige, og kan næsten blive tamme.

Problemer med egern i haven

Egern er ikke et skadedyr, og optræder meget hyppigt i den danske natur. Egern bor udelukkende udenfor, og kommer ikke ind i huse. Dog kan et egern godt spise helt små fugleunger. Er det et problem, kan man sætte mejsekasser op i haven til fuglene. Egern går nemlig ikke i mejsekasser.

Hvis man ikke ønsker at have egern i sin have, skal man først og fremmest ikke have noget liggende i haven, som kan fungere som foder for egernene. Derudover er der ikke så meget at gøre, hvis man har træer stående i haven.

Egern har brug for en hånd

Egern er ikke truet i Danmark, men kan lokalt have brug for en hånd. Det skyldes tre forhold:

1. Isolation: Selvom et område er et fint, potentielt levested for egern, kan de godt mangle. Det skyldes, at der er for langt til området, fra områder hvor der lever egern. Egern har ikke mulighed for at indvandre til det egnede levested. Den eneste løsning på det problem vil være at etablere flere levesteder i parker og skove eller spredningskorridorer, i form af levende hegn.

2. Trafikdrab: Særligt i villakvarterer og omkring parker bliver mange dyr kørt ned. Den eneste måde at mindske dette problem på, er ved at sætte farten ned. Så tag en snak om det i grundejerforeningen.

3. Boligmangel: Egern foretrækker gammel beplantning – her er der masser af føde og egnede steder at bygge en godt gemt rede. Men egern kan også forekomme fåtalligt i områder, hvor der er føde, men dårlige muligheder for at placere reden, eksempelvis i villakvarterer og parker med få gamle, men mange yngre træer.

Hvad er problematikken med sorte og røde egern?

Det sorte egern indvandrede til Danmark for omkring 11.000 år siden, sammen med træerne efter den sidste istid. Det sorte egern har altså været i den danske natur længe.

De røde og sorte egern er samme art. Derfor kan de parre sig. Det er i og for sig fint. Problemet består i, at de røde pels-gener genetisk er stærkere end de sorte. Derfor er der med tiden blevet så få sorte egern, at der er risiko for, at de helt forsvinder fra den danske natur. I dag er det røde egern derfor det mest kendte i Danmark.

I genetik-sprog kalder man de to forskellige egern for haplo-typer. Man kan sammenligne det med mennesker med blå og brune øjne. Da de sorte og røde egern er samme art, kan de parre sig.

Hvad gør vi for det sorte egern?

Skal man bevare bestanden af sorte egern, skal man forsøge at undgå, at de røde egern blander sig med de sorte.

Isolerede skove vil derfor være en løsning som potentielle, nye levesteder for en bestand af sort egern.

Der er nu på Nordlangeland en lille bestand af sorte egern, som er begyndt at yngle.