Hare

Haren er grundlæggende udbredt og almindelig i langt det meste af landet.

Du kan møde haren i alt fra villahaver og parker til enge, græsmarker og det dyrkede agerland.

I dag er det relativt almindeligt at se en hare, da haren er udbredt i det meste af Danmark. Men tidligere var haren faktisk Rødlistet i Danmark. Her stod det allerværst til med bestanden af harer i Nord- og Vestjylland.

Haren er afhængig af levesteder med åben natur i Danmark. Men netop den åbne natur bliver oftest brugt til landbrug, som udgør op mod 60 procent af vores areal. Det gør, at mange harer lever på marker, men det kan få konsekvenser for de helt små harekillinger.

Hvert år bliver dræbes harekillinger under forårets høst af foderafgrøder, fordi de ikke kan forlade stedet. Ældre undersøgelser omtaler en generel dødelighed på 15% af harekillingerne hvert år, i høstmaskiner. I nogle typer afgrøder angives dødeligheden at være omkring 45%. Det er fortsat et aktuelt etisk problem, som Danmarks Naturfredningsforening i årevis har taget initiativ til at sætte fokus på, også sammen med andre organisationer. Læs mere om vores initiativ her.

Sådan lever haren

Haren lever i det åbne land, på enge, overdrev og marker, men man kan også være heldig at få øje på den i udkanten af byer på større grønne områder og i parker.

Om dagen gemmer den sig og hviler, mens den om aftenen kommer frem og spiser. I områder, hvor der ikke er jagt, kan haren miste skyheden overfor mennesker og være dagaktiv.

Den lever af planteføde, herunder urter, kløver og fedtrige græsser, såsom korn. Om vinteren eller når føden er knap, kan haren skifte til at spise grene og bark i stedet.

Haren fordøjer føden ad to omgange, men den gør den ikke ligesom for eksempel en ko, der har flere maver. Haren spiser nemlig først planteføden almindeligt, og derefter spiser den sine egne små harelorte. På den måde får den alle de proteiner og vitaminer, som den skal bruge.

Harer har ikke faste territorier, men opholder sig i det samme område det meste af livet. De bliver op til omkring syv-otte år gamle.

Harens fantastiske sanser

Haren er hele tiden på vagt, fordi den bliver jaget af rovdyr som ræven, måren, rovfugle og mange andre. Derfor er den dybt afhængig af sine sanser, der er knivskarpe.

De store øre fungerer som følsomme paraboler, der opfanger selv den mindste lyd, så den kan høre, hvis der rovdyr i nærheden. Af samme årsag er dens gule øjne placeret på siderne af hovedet, for så er den næsten i stand til at se hele vejen rundt i horisonten i tilfælde af, at der skulle ligge nogen på lur. Til gengæld er den ikke ligeså god til at bestemme afstand, ligesom rovdyr, der har fremadrettede øjne.

Ørene er bevægelige, så den kan høre præcis, hvor en lyd kommer fra og dermed vide, hvor den skal løbe hen. Når den løber hurtigst kommer den op på omkring 80 km/t på korte strækninger.

Mange unger hvert år

Haren får mange unger, og til forskel fra mange andre dyr, så bruger den mindre energi på at opfostre sine afkom.

Om året kan haren få 3-4 kuld unger. Første kuld kan komme allerede i januar. Haren er drægtig i godt 40 dage og kan parre sig allerede kort efter fødslen. Ungerne fødes enten i lidt beskyttet i vegetationen, f.eks. i et levende hegn, eller mere ubeskyttet på en mark eller eng.

Harer bor ikke i huler eller bygger reder til deres unger, men har dem liggende et tørt og beskyttet sted, hvor de er godt gemt. Kun én gang i døgnet kommer hunnen forbi sine unger, for at give dem mælk. I løbet af en sæson kan en hun nå at have fået op til 4 kuld med 1-5 harekillinger.

Jagt på harer

De fleste steder i landet er det ikke længere et problem med jagt på hare, men andre steder kan det have stor påvirkning på bestanden, vurderer Bo Håkansson, der er seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning i Danmarks Naturfredningsforening:

- Forvaltningsplanen fraråder generelt jagt i områder, hvor der er færre end tre harer pr. kvadratkilometer. Og nogle steder er der fastsat regionale jagttider på haren i et forsøg på at begrænse jagten i områder med få harer. Desværre er kendskabet til harebestanden imidlertid så begrænset, at man reelt ikke ved om de gældende regionale jagttider er fyldestgørende, siger han.

Ifølge den seneste Rødliste, hvor haren blev vurderet i Danmark, så er bestanden af hare i dag ”livskraftig”. Ved rødliste-vurderingen i 2007 var haren rødlistet som ”sårbar”.

Bl.a. fordi jægerne har været gode til ikke at jage haren der, hvor der har været få, er der i dag en solid bestand af harer i størstedelen af Danmark.

Læs mere om truede arter og den danske rødliste her

Oplev haren

Haren kan opleves i hele landet på enge eller marker og tilfældigt i udkanten af byer. Et godt tidspunkt er i timerne efter daggry eller i den sene skumring. Sæt dig så vidt muligt højt i landskabet og husk kikkert.