Kirkeuglen er vores mindste og mest truede ugle i Danmark. Kirkeuglen er i risiko for at blive udryddet i Danmark inden for få år. I 2021 er der kun registreret ni ynglende kirkeuglepar.
De fleste af yngleparrene er observeret omkring Himmerland i Jylland.
Kirkeuglens overlevelse i Danmark skal sikres med Projekt Kirkeugle. Det er en indsats, som Danmarks Naturfredningsforening har været med til at tage initiativ til. Projektet vil gennem forskning og frikøb af landbrug give kirkeuglen bedre vilkår, så bestanden kan styrkes.
Den lille kirkeugle er ikke større end en solsort. Dermed en den Danmarks mindste ynglende ugle. Kirkeuglen er kendetegnet ved sit lille hoved, lange ben og gule øjne, der er indrammet af markante øjenbryn. På oversiden er den brunlig og hvidplettet, mens den på undersiden er hvidlig med svage mørke striber.
Arten er fredet og er på rødlisten over truede arter, hvor den fra 2010 til 2019 er gået fra at være vurderet som "truet" til at være "kritisk truet".
Tal fra 2021 viser, at der kun er registreret ni ynglende par i Danmark. Kirkeugler flyver typisk kun omkring 30 km væk fra deres yngleplads, hvilket gør det er svært for ungerne at finde en mage. Derfor frygter eksperter, at bestanden af kirkeugler helt vil forsvinde inden for få år.
Tidligere var kirkeuglen vidt udbredt vest for Storebælt. Omkring 1970 var bestanden formentlig på tusindvis af par, og dengang var kirkeuglen en af de mest almindelige uglearter i Jylland.
Det er ikke kun i Danmark, at kirkeuglen er truet. Flere lande i Vesteuropa oplever også en tilbagegang af arten. Dog er den stadig udbredt i det Sydlige Europa, hvor bestanden også er mere stabil.
Vægt: Hannerne vejer 140-180 gram, mens hunnerne vejer 150-200 gram.
Det store fald af kirkeugler i Danmark skyldes især mangel på føde til ungerne. Kirkeuglen lever især af insekter, orme og andre smådyr. Uglen flyver sjældent langt for at søge føde, og der skal meget føde til, fordi den lever af små insekter. Derfor er den meget afhængig af at finde føde tæt på der, hvor den har rede.
Tidligere kunne kirkeuglen også finde regnorme, biller og andre smådyr i fritliggende gødningsbunker fra landbruget. Men reglerne er blevet lavet om, så det ikke længere er tilladt at have gødningsbunker på den måde.
Det er en central del af forklaringen på, at de har svært ved at finde tilstrækkeligt med føde. Det er især et problem i ynglesæsonen fra maj til juli. I sidste ende kan det føre til, at uglen opgiver sine æg eller at ungerne dør af sult.
I de senere år har frivillige sammen med gårdejerne gjort en kæmpe indsats for at fodre ungerne og dermed øge overlevelsen.
Projektet skal støtte den eksisterende bestand ved at fodre dem, sætte redekasser op og forbedre uglens levesteder. Så kan kirkeuglen nemmere finde føde på egen hånd. Indsatsten skal gennemføres i kirkeuglens yngleområde i Himmerland, hvor den primært lever. Tiltagene er klar, men det endelige projekt mangler stadig finansiering.
Det kommende projekt skal som noget nyt afprøve, hvilken effekt fodring hele året rundt både for voksne ugler og unger, har på kirkeuglebestanden.
Vildtforvaltningsrådet rådgiver og indstiller forslag til Miljø- og Fødevareministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.
Medlemmerne af Vildforfaltningsrådet er bl.a. repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.
Kirkeuglen har tidligere været almindelig i det danske landskab, hvor den har holdt til på gårde og søgt føde i gårdenes umiddelbare omgivelser.
Den er et eksempel på en art, som under relativt få forudsætninger kan trives i landbrugslandskabet. Hvis man i en periode fodrer ungerne om sommeren og også fodrer de voksne om vinteren, kan man øge overlevelsen i en grad, så bestanden vil øges.
Det vil være nødvendigt, at der samtidig gennemføres ret få og enkle tiltag på gårdene, hvor uglerne i dag holder til samt på nogle af de nærliggende gårde. Det vil kræve opsætning af redekasser, slåning af græs eller pløjning nær gården, så uglerne nemmere kan søge føde.
Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening sammen med flere andre organisationer for et projekt, hvor man gennem dialog vil lave frivillige aftaler med gårdejere. Det er naturligvis afgørende at gårdejerne selv ønsker at være med.