Ræv

Ræven er et af de mest kendte pattedyr i Danmark. Ræven er udbredt i hele landet, hvor den lever både i byerne, på landet og i naturen.

Ræven ligner en lille hund med spids snude og rødbrun eller rustbrun pels. Pelsen kan dog godt være spættet i det, men typisk for ræven er den lange buskede hale med en hvid halespids.

Rævebestanden i Danmark har været i tilbagegang igennem en længere årrække. Muligvis blandt andet som følge af ”ræveskab”. På Rødlisten vurderes den derfor nu som ”Næsten truet”. Der er dog fortsat en omfattende jagt og regulering af ræv. Ræv kan jages i perioden september – januar, og reguleres uden tilladelse i februar. Rævehvalpe kan reguleres i juli og august uden tilladelse, men må dog ikke skræmmes ud af rævegraven.

Ræv er dog ikke i fare for at forsvinde fra Danmark.

Ræve kan normalt højst blive 10 år gamle. På grund af den meget omfattende jagt og regulering er det dog de færreste ræve, der bliver så gamle.

Ræven bor både i byen og i naturen

Ræven har slået sig ned i byernes grønne områder. Den holder til ved parker, kirkegårde, baneskråninger, kolonihaver og i tilgroede villahaver. Ræven har helt tilpasset sig byens menneskeskabte landskab. Her er tilstrækkelig med føde, og den bliver ikke jaget.

Uden for byerne lever de fleste ræve i kulturlandskabet, hvor skove veksler med åbent land. Her er masser af smågnavere, småfugle, insekter, frugter, bær, som ræven æder. Her er også steder, hvor ræven kan grave sin grav.

Ræven har en skarp lugte- og høresans og godt nattesyn

Ræven orienterer sig i høj grad via lyd og lugt. Byernes lyde og lugte er vigtige informationer i rævens univers. Parker, gader og søer har karakteristiske lugte, som ræven kan bruge til at orientere sig efter.

Ræven opfatter landskabet som et kludetæppe af lugte, ligesom vi med synet opfatter landskabet som et kludetæppe af farver og former. Med sin skarpe hørelse kan ræven desuden stedfæste byttedyr som smågnavere og insekter.

Ræven ser relativt godt om natten, men ser uskarpt på større afstande. Så den ser kun et groft billede af omgivelserne. Dyret har derfor svært ved at se os på afstand, når vi ikke bevæger os. Du skal derfor stå helt stille, hvis du opdager en ræv og har lyst til at iagttage den lidt længere. Står du i modvind, kan dyret ikke lugte dig.

Ræve parrer sig i januar/februar og yngler i februar/marts

En sen aften i januar-februar kan man høre rævens parringskald. Det er en skinger gøen ”wow-wow-wow-woooow”, hvor sidste stavelse trækkes ud.

Hannen og hunnen kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand. Hvalpene fødes i februar-marts, og der er 4-7 rævehvalpe i et rævekuld.

Efter hvalpenes fødsel deltager hanræven på lige fod med hunræven i at opfostre hvalpene. I territorier, hvor der er føde nok til mange ræve, danner rævene familiegrupper. Gruppen består af forældrene og 1-3 hunner fra sidste års kuld. Man kalder de unge hunner for hjælpere.

De unge hunner får ikke selv hvalpe, men hjælper til med at søge føde og passe på de nyfødte ræveunger. Det øger chancen for, at ræveungerne overlever, og de unge hunner øver sig samtidig i at blive mødre.

Ræve yngler i rævegrave eller huler

Ræve yngler i rævegrave, men kan også grave sig ind under bygninger eller ind i skråninger langs med jernbanerne. En rævegrav kan ofte have flere udgange, sådan at ræven let kan slippe væk.

Ræven bruger også sin rævegrav til at skjule sig og sove i, men så længe den ikke har unger i sin grav, så kan ræven godt være væk fra graven i store dele af året, hvor den strejfer.

Sygdom blandt ræve

Regionalt og lokalt er bestandene af ræve stærkt påvirkede af sygdommen skab, som indirekte medfører døden for mange ræve.

Intensiv jagt kan lokalt reducere bestandene og er også en forklaring på, at de fleste ræve i Danmark ikke bliver mere end et par år gamle. Læs vores jagtpolitik her.

Rævens jagt-teknik og madvaner

Musen hører til rævens yndlingsføde. I sin jagt efter mus har ræven en helt bestemt teknik. Musen er følsom over for lyd. Det kan derfor være svært for ræven at liste sig ind på den i tørre blade og græs.

Når ræven med sin hørelse har vurderet, hvor musen befinder sig, sætter den i et spring, der kan være tre til fire meter langt.

Som regel rammer den plet, og musen bliver fanget mellem poterne. I byen tager ræven i høj grad også efterladt madaffald, og den kan gå i skraldespande, som ikke er ordentlig sikrede.

Du kan opleve ræven ved rævegraven

Fra midten af maj til ind i juni har du chancen for at se de små ræve, hvalpene, lege foran rævegraven. Det er en oplevelse, der kræver forberedelse i god tid.

Tidligt på foråret skal du finde ud af, hvor der er rævegrave i området. Rævegraven skal have en ram lugt, og du kan ofte finde fodspor og afgnavede ben omkring rævegraven.

Ræven graver som en hund, så der vil desuden ligge en vifte af frisk udgravet jord foran graven. Du skal undersøge graven meget forsigtigt, ellers kan du risikere, at rævene flytter væk.

De to sidste uger af maj og lidt ind i juni vender du så tilbage til graven en times tid før solnedgang. Du skal sætte dig 10-20 meter fra graven gerne oppe i et træ.

Husk at vinden skal være mod dig, så ræven ikke kan lugte dig. Hvis du er heldig, får du en uforglemmelig oplevelse.

Hvad mener DN om ræven

Ræven er en naturlig del af vores dyreliv og skal ikke anses eller bekæmpes som et skadedyr.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at mulighederne for at regulere ræv i dag er for vidtgående.

Ræven må jages fra 1. september til 31. januar. I perioden 1. juni til 29. februar må ræv reguleres uden særlig tilladelse ved bebyggelse og ved indhegninger med skydefugle og høns.

I yngletiden må rævens hvalpe reguleres fra 1. juli til 31. august lige uden for rævegraven.

Dermed er ræven nærmest fredløs i Danmark.

Det skyldes dels, at ræv kan give problemer nær boliger, men i høj grad også, at den anses som en konkurrent til de jægere, som udsætter skydefugle, samt en fortsat generel modvilje mod rovdyr hos mange mennesker.

Ræven er generalist og opportunist: Den kan leve af næsten alt og byder chancen sig for at komme ind i et hønse- eller fasanhold, gør den det. Det er rovdyrets natur.

Ordentlig hegning er derfor løsningen, ikke adgang til at kunne regulere de ræve, som man lader slippe ind til skydefuglene eller hønsene. Eller som blot kommer i nærheden af skydefuglene.