Skovmåren er et sjældent og fredet pattedyr i den danske natur. Mere viden om små mårdyrs levesteder gør det muligt at hjælpe bestanden.
Skovmåren er beskyttet af EU's naturbeskyttelsesdirektiv og Danmark er forpligtet til at overvåge bestanden og sikre at den har ”gunstig bevaringsstatus”, men i den seneste nationale rapportering til EU er både status og udvikling for bestanden ”ukendt”. På Rødlisten vurderes den som ”næsten truet”.
Læs mere: Hvad er den danske rødliste?
Skovmåren er totalfredet i Danmark - i modsætning til husmåren, der må reguleres. De to arter ligner imidlertid på afstand hinanden til forveksling, så der er desværre eksempler på, at skovmår er nedlagt ulovligt.
Skovmåren er på størrelse med en kat. Kroppen måler 50 cm og halen 20-25 cm. Hannen er større end hunnen og kan veje mere end 2 kg.
Skovmårens pels er mørkebrun. På halsen og brystet er pelsen typisk gullig til æggegul. Den nære slægtning husmårs halsplet er oftest næsten hvid. Men variation gør at de 2 arter kan forveksles.
Skovmåren foretrækker gamle skove
Skovmåren findes over det meste af landet og primært i større og gamle skove. Her yngler den typisk i hule gamle træer.
Skovmåren er et nataktivt rovdyr og ses sjældent om dagen. Den tager gnavere og er yderst adræt og kan også ubesværet suse op og ned af træstammerne. Så kan den fange egern eller hvad der byder sig af gnavere, fugle og insekter. I hårde tider om vinteren kan den også være tvunget til at spise ådsler.
Når skovmåren har fanget fugle, bider den de større fjer af, i modsætning til rovfugle, som trækker fjerene ud.
Ellers ved man ikke meget om skovmårens levevis i Danmark. Typisk siger man, at den i modsætning til husmåren ikke så gerne opholder sig i eller nær bebyggelse eller i det åbne land. Omvendt ved man fra Sverige, hvor der ikke findes husmår, at skovmåren gerne opholder sig nær huse.
Skovmår yngler i foråret
Skovmåren parrer sig i juni-august. Efter parringen går det befrugtede æg i dvale. Selve fosterudviklingen begynder først i senvinteren og tager omkring en måned.
De tre til fem unger fødes typisk i april, hvor der begynder at være masser af mad igen. Denne form for ”timing” af fødslen til forårets føderigdom kaldes ”forsinket drægtighed”.
Ungerne opholder sig i reden et par måneder. Derefter er de under oplæring i yderligt nogle måneder, indtil de fra omkring september er helt uafhængige.
I sensommeren og efteråret spreder årets unger sig for selv at etablere et territorium. I den periode krydser dyrene derfor vejene, og mange dyr køres ned og dør. Hvis du finder en død mår, så læs HER hvad du kan gøre
Skovmåren er nataktiv og svær at spotte
Det er vanskeligt at opleve skovmåren i naturen, dels fordi den er nataktiv, dels fordi den er svær at få øje på.
Muligvis kan man dog få hjælp fra en uventet kant til at opsøge skovmår. Nyere erfaringer tyder på, at det farlige spektakel, som man lejlighedsvist kan høre fra råger i et skovområde, kan skyldes et skænderi mellem rågerne og en skovmår.
Der kan dog også være tale om f.eks. en natugle eller andre rovdyr – men der er set skovmår i centrum for et sådant rågespektakel.
Hvad gør Danmarks Naturfredningsforening?
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at forbedre den nationale overvågning af de små mårdyr. Man er nødt til at vide om bestandene er faldende, så man kan sætte ind med en målrettet indsats, hvis det er tilfældet. Og det er Danmark forpligtet til af EU's naturlovgivning. Desværre er overvågningen utilstrækkelig i forhold til EU forpligtelserne.
Tidligere er der fundet meget store mængder af rottegift i de danske arter af mårdyr. Grundlæggende aner man ikke, hvordan bestandene har det.
Svært at holde styr på de små mårdyr
I Danmark har vi et ret godt kendskab til de store mårdyrs levevis, udbredelse og valg af levesteder. De store mårdyr omfatter bl.a. odder og grævling.
Sådan forholder det sig ikke med de små mårdyr – brud, lækat, ilder, skovmår og husmår. De er meget svære at observere og overvåge.
Vi mangler kendskab til deres udbredelse over landet, hvilke typer levesteder de foretrækker og deres sundhedstilstand. Da både skovmår og ilder er omfattede af EU's naturbeskyttelsesdirektiv er vi faktisk juridisk forpligtede til at kende bestandenes situation.