Som nattens konge flyver den omkring gårdens bygninger på jagt efter føde. Dens tuden høres tydeligt i den stille nat, men vingerne slår helt lydløst i luften. Med et enkelt snuptag fanger den et insekt i mørket.
Vi kender uglen fra eventyr, historier og myter. Uglen har tit karakter af at være lidt mystisk. Måske fordi vi så sjældent ser den, da de fleste ugler er nataktive. Uglen er gennem tiden blevet et symbol på visdom, og dens skarpe syn og hørelse gør den da også helt særlig.
Men uglernes vingeslag bliver færre og færre. Der yngler kun syv forskellige arter af ugler i Danmark, og de er næsten alle sjældne og flere af dem truede. Blandt de truede er Danmarks mindste ynglende ugle, nemlig kirkeuglen.
Kirkeuglen er tæt på at uddø. Pr. august 2025 var der kun 13 kirkeuglepar tilbage i Danmark.
- De ynglende uglepar yngler for langt fra hinanden til, at deres unger kan finde hinanden og danne par, når de skal finde en mage, forklarer biolog hos Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson.
En kirkeugle flyver sjældent mere end 10 km væk fra sin yngleplads, og det er ikke kun ynglepladsen, som den holder fast i hele livet. Kirkeuglen og dens mage bliver også sammen hele livet.
Kirkeuglen vil være uddød om få år, hvis tilbagegangen fortsætter som nu.
Udover at kirkeuglerne lever med for stor afstand imellem hinanden, så oplever uglerne også mangel på mad i ynglesæsonen, der løber fra maj til juli. Derfor har der også været stor dødelighed blandt ungerne.
- Et tidligere projekt for kirkeuglen gik ud på at fodre ungerne, men det er ikke nok. Man er nødt til at finde ud af mere om, hvilke typer levesteder, de har brug for, siger Bo Håkansson.
Og det er netop formålet med et nyt projekt, der hedder Projekt bestandsgenopretning af kirkeuglen, hvor blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Jægerforbund er gået sammen.
Kirkeuglen er 23-27 cm lang og er derfor på størrelse med en solsort.
Navnet kirkeugle kommer af, at den tidligere ynglede i kirketårne, inden de blev aflukkede.
Kirkeuglen lever mest af insekter, orme og snegle. Den tager dog også gnavere og småfugle.
Danmark er artens nordligste udbredelsesområde.
Henrik Bertelsen, der er bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer og næstformand for Vildtforvaltningsrådet, forklarer, at projektet er mere vidtrækkende end kirkeuglen.
- Kirkeuglen er et symptom på, at levestederne ikke er så gode, som de har været. Ved at sætte fokus på kirkeuglen, kan vi få skabt opmærksomhed om manglende levesteder generelt, så der kommer flere insekter til kirkeugler og andre dyr, siger Henrik Bertelsen.
Det er især i samarbejde med landmænd, at der kan skabes flere levesteder for kirkeuglen. Kirkeuglens foretrukne føde er insekter, og de lever særligt i møgbunker, men det er ikke længere tilladt for landmænd at have møgbunker liggende fremme.
- Landmændene synes, det er spændende at have kirkeugler på deres ejendom, og vi vil derfor gå sammen med dem for at finde ud af, om vi kan lave nogle arealer, der lever op til kirkeuglens krav til levesteder. Men vi skal være helt sikre på reglerne for, hvor meget der må ligge i sådan en møgbunke, så landmændene ikke kommer i klemme, siger Henrik Bertelsen.