Hvert år produceres mellem 10 og 12 millioner juletræer i Danmark. Men bag de grønne grene gemmer der sig store forskelle i, hvor meget de belaster natur og miljø.
I 1808 fik Danmark sit allerførste juletræ. Det blev tændt på Holsteinborg Gods på Vestsjælland. Siden er juletræet blevet en fast tradition i de danske stuer i december. Men der går en lang proces forud for, at det kan stå i vores stuer med lys, pynt og stjerne på toppen.
Frøene til træerne bliver samlet fra grankogler og skal herefter stå i planteskole i tre år, før det kan komme ud på marken. Det tager mellem otte og ti år, fra et frø bliver sået, til der står et juletræ, som vi kender dem.
Umiddelbart kan man tænke, at et juletræ er et juletræ - men det er langt fra tilfældet. Der findes forskellige arter, forskellige måder at dyrke træerne på, og mange andre ting man kan tage højde for, når man køber et juletræ.
En juletræsplantage er ikke natur
Langt de fleste danske juletræer bliver dyrket på landbrugsjord, men der produceres også juletræer i skov. Selvom juletræerne vokser i skoven, så bidrager træerne som udgangspunkt ikke til naturen i skoven.
- Træerne høstes, før de bliver gamle, og der er sprøjtes ofte med kemiske midler for at sikre, at træerne vokser effektivt. Men det går udover de dyr, svampe og planter, som ellers kunne findes i skoven. Juletræsplantager er en landbrugsproduktion og ikke natur, forklarer naturpolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, Jonas Colling Larsen.
Størstedelen af danske juletræer eksporteres
Ifølge brancheforeningen Danske Juletræer udgør det samlede areal til produktion af juletræer og pyntegrønt i Danmark 30.000 hektar. I 2024 eksporterede Danmark i følge Danmarks Statistik i ca. 8,5 mio. juletræer og eksportværdien var 0,9 mia. kroner.
Tyskland er den største opkøber af danske juletræer, da de køber cirka 50 procent af træerne. Den anden halvdel sælges til forskellige lande, hvor Frankrig, Storbritannien, Holland, Polen, Sverige, Tjekkiet, Østrig, Norge og Schweiz er de vigtigste aftagere.
Meget få øko-træer
98%
af alle juletræer dyrket i Danmark bliver sprøjtet med pesticider. Halvdelen af dem med PFAS-pesticider.
2%
Kun hvert 50. danske juletræ er dyrket økologisk. Altså uden brug af pesticider.
Mange juletræer sprøjtes med gift
Juletræsproducenter, der dyrker konventionelle juletræer, bruger pesticider til at holde bl.a. ukrudt og lus væk fra træerne. Og fordi træerne skal vokse i otte til ti år, før de bliver fældet, bliver de sprøjtet over mange år. 98 procent af de danske juletræsplantager sprøjtes med pesticider, og på halvdelen af dem bliver der sprøjtet med PFAS-pesticider. Brugen af disse pesticider kan true kvaliteten af vores drikkevand, og reducerer naturværdien i juletræsplantagerne.
Producenter af økologiske juletræer bruger som udgangspunkt ikke pesticider, og i så fald kun nogle enkelte midler godkendt til økologi. Derudover må de økologiske juletræer gerne se mere naturlige ud, og det betyder, at færre træer går til spilde.
- Der kan gå mange konventionelle træer til spilde, fordi opkøberne har store krav til, hvordan de skal se ud. De deles typisk op i prima, standard og uklassificeret. Resten bliver ikke solgt. Økologiske træer bliver ikke kategoriseret på samme måde, men kun efter højde, og derfor er udnyttelsesgraden på økologiske træer langt højere, og dermed er de også mere miljøvenlige end konventionelle juletræer, siger Marianne Bols.
Hun er stifter af Fair Trees, der producerer økologiske juletræer med hensyn til både natur, miljø og de lokales arbejdsforhold.
Du tager også hensyn til sociale forhold og natur, når du vælger et økologisk juletræ
Hvis du ønsker et bæredygtigt juletræ, bør du se på frøets oprindelse samt produktionens påvirkning af natur og lokalsamfund. De fleste frø til danskernes favoritjuletræ, nordmannsgranen, kommer fra en over 100 år gammel naturskov i Georgien. For lokalbefolkningen er frøhøsten en vigtig indtægtskilde, og høsten bidrager til bevarelsen af skovene.
Levinsen A/S høster frø i naturskoven i Georgien. Leder af Levinsen A/S, Ulrik Kejser Nyvold, understreger, at det er vigtigt at efterlade så meget som muligt i lokalsamfundet i Georgien.
- Vores frøproduktion er lokalforankret i Georgien. Koglerne bliver ikke kun plukket dernede, men bliver også bearbejdet lokalt og bliver dermed lavet til et færdigt forædlet produkt i Georgien. På den måde tilfører vi yderligere værdi i form af løn og skatter til lokalsamfundet udover selve koglehøsten, siger Ulrik Kejser Nyvold.
Arbejdet med frøhøsten er risikofyldt, da kogleplukkere kravler op i 30-40 meters højde for at indsamle frø, og det kræver det rette sikkerhedsudstyr.
- Hvis du køber et juletræ hos Fair Trees, bidrager du til uddannelse, sundhedsfremme og udvikling for lokalbefolkningen i Georgien. Derudover bliver der hos de danske økologiske producenter ofte etableret fuglekasser og blomsterstriber for at tilgodese dyr og miljø, siger Marianne Bols.
Inviter naturen med til julefest
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for en rig og mangfoldig natur. Juletræsplantager er ikke natur, uanset om træerne vokser i skov eller på mark.
Traditionen for juletræer er stærk, og Danmarks Naturfredningsforening ser en værdi i, at man inviterer et træ ind i hjemmet som et symbol på naturen.
Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at man vælger økologiske juletræer som vokser på landbrugsjord, og at det enten er en rødgran eller har mærket Fair Trees.
På den måde tager man bedst hensyn til natur og miljø både i Danmark og i udlandet.