De danske søer byder fra naturens side på stor rigdom af arter og variation. Men der er desværre blevet færre og færre af dem.
Der var engang, hvor det danske landskab var fyldt med søer. Små oaser fulde af liv.
Men i løbet af de sidste hundrede år er især de mindre søer og vandhuller, men også mange store, forsvundet og inddraget til dyrkning af landbrug.
Søer er vigtige trædesten i det dyrkede land for udbredelse af et mangfoldigt dyre- og planteliv. Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at vi skal genskabe de forsvundne søer i landskabet – både de store og de små.
For meget fosfor-gødning går ud over søerne
Landbruget tilfører hvert år mere fosfor fra kunstgødning og husdyrgødning til markerne end afgrøderne fjerner. Den overskydende fosfor ophobes i jordlagene, hvorfra det siver til søer, vandløb og kystvande.
Historisk er der også ført store mængder fosfor til søerne med spildevand. Selvom den kilde er reduceret med over 90 procent siden 1990'erne, så ligger der stadig store mængder på bunden af søerne. Hvert år frigives en del af det, som sammen med kvælstof får algerne til at vokse. Det giver uklart vand og iltsvind til skade for bundens dyre- og plantevækst.
Iltsvind i både dybe og lavvandede søer
I lavvandede søer hvirvler søbunden op, når det blæser. Sammen med algevæksten plumrer det vandet til, så lyset ikke kan trænge ned til planterne på bunden af søen. Planterne dør ud og kan kun eksistere på det helt lave vand.
I de dybe søer hvirvles bunden ikke på samme måde op. Men i dybe søer optræder i sommerperioden et skillelag i vandsøjlen, hvor vandet er varmt og iltrigt i de øverste meter, men koldt og iltfattigt under skillelaget, fordi der ikke er kontakt til luftens ilt. Døde alger fra overfladen synker ned under skillefladen, hvor de rådner, og iltsvind opstår. Når ilten er opbrugt, dør søens dyreliv.
Svært at rense søerne igen
For at få gode søer tilbage er det vigtigste at få stoppet fosfor-udledningen til et niveau, som søen naturligt kan håndtere.
Når først det er sket, kan man derefter vælge at lade tiden gå, og så vil søerne med tiden ”rense” sig selv. Men det tager lang tid, fordi der ligger meget fosfor i deres bund, og først når det er skyllet ud eller begravet dybt, kan man forvente, at søen bliver god igen.
Alternativt skal man fjerne søbunden og dermed fosforen, hvilket er voldsomt indgribende og dyrt. Eller kemisk binde det fast i bunden, hvilket er en ret usikker metode.
DN kæmper for vores søer
I Danmarks Naturfredningsforening kæmper vi for at beskytte søerne, dyrene og planterne, som lever i dem.
Det gør vi ved at klage over udledninger af spildevand fra især overløb fra kloakkerne under heftigt regnvejr og tilledning af forurenet vejvand. Vi benytter alle muligheder for at fremskynde kommunernes spildevandsplaner, så man får adskilt kloakvand fra overfladevand.
Der bør være indbyggede spare- og regnvandsbassiner, så overskydende vandmængder ikke ryger direkte i vandløb og søer, men forsinkes til bundfældning eller opsamles til der igen er plads på renseanlæggene. Vi arbejder for at tag- og overfladevand så vidt muligt siver ned i jorden i stedet for at sendes til kloak.
Vi arbejder også for en skærpet spildevandslovgivning og en indsats over for de miljøfarlige stoffer i spildevand, som udgør et stort problem for søerne.
Endelig arbejder vi for mere økologisk produktion i landbruget. Det vil fjerne påvirkninger fra pesticider og mindske udledningen af fosfor og kvælstof. Det samme vil de store ændringer af det danske areal, som Den Grønne Trepart forventes at munde ud i, hvor store dele af det dyrkede areal tages ud af intensiv produktion og gøres til naturområder.