Vi har alle brug for rent vand for at overleve. Uden gode vandløb, søer, kystvande og sundt grundvand, går det galt. Europas vand er beskyttet af EU's Vandrammedirektiv.
Vandrammedirektivet fra 2000 står over de danske lovgivninger for vand – man kan se det som en europæisk grundlov for vand. Direktivets mål er, at vand i Europa som minimum skal opnå god økologiske tilstand. Dette mål skulle være opfyldt 2015, men dog med mulighed for udsættelse til 2027.
Vandets grundlov er altså et fælles bindende mål om kvaliteten af søer, vandløb, grundvand og kystnære havområder. Det står dog alle landene i EU ret frit, hvordan de når målene.
I Danmark har vi allerede siden midten af 1980'erne begrænset udledningerne af kvælstof, fosfor og iltforbrugende stoffer fra landbruget og fra kommunernes og industriens spildevand. Det har især ført til meget betydelige forbedringer af vandkvaliteten i vandløbene frem til 2000, men ikke i søer og kystvande. De tilføres stadigt for meget kvælstof og fosfor. Fra 2000 og frem er den positive udvikling gået i stå.
Det skyldes især, at Danmark er tæt befolket, og 60 procent af Danmarks areal er dyrket. Derfor påvirker landbruget vandmiljøet meget. Det står for 70 procent af belastningen fra kvælstof og sammen med udledningen fra naturen også 70 procent af belastningen fra fosfor.
I Danmark skal Vandrammedirektivet opfyldes løbende frem til 2027 gennem vandområdeplanerne, der hver dækker 6-årige perioder fra 2009 til 2027. I planerne fastsætter staten mål for perioden og betaler for indsatserne, mens kommunerne står for at udføre hovedparten af dem.
Miljøstyrelsen vurderede i 2021 at en del vandløb og få søer og kystvande var nået målet om god økologiske tilstand.
Men baggrunden for den vurdering er at langt hovedparten af vandområderne ikke er vurderet på alle de biologiske parametre eller analyseret for alle de nødvendige miljøfarlige stoffer.
Derfor førte den nye vurdering i 2024 (Vandområdeplan 2021-27 – genbesøgt) til at stort set ingen vandområder kunne anses for i god økologisk tilstand fordi flere parametre og stoffer nu var inddraget i vurderingen. Havde alle biologiske elementer og stoffer været inddraget ville tallet efter DN's vurdering være et rundt 0.
Danmark har ind til 2027 for at opfylde målene. Ifølge EU-Kommissionen kan tidsfristen kun udskydes på grund af naturgivne forhold. Og kun når alle nødvendige indsatser er på plads. Der er altså ingen undskyldninger. Regeringen skal i arbejdstøjet, hvis de skal nå at vende udviklingen.