Selvom vinteren knap har sluppet sit tag i Danmark, er flere insekter kendt for at ville hurtigt på vingerne. Allerede nu kan du være heldig at se limegule vinger flagre gennem haven eller høre den første stædige summen af insekter.
Du kan gøre flere ting for at sørge for, at insekterne kommer sikkert gennem marts og lunefulde april.
Her kan du læse om tre af de insekter, som du kan være heldig at se i haven i det tidlige forår.
Citronsommerfuglen er både en af de sidste sommerfugle, man kan se i efteråret, og en af de første sommerfugle, man kan se flakse rundt, når frosten slipper jorden. Sommerfuglen har et vingefang på 5-6 cm, og hannens citrongule farve og orange prik gør den let at kende, når den er på jagt efter hunner i det tidlige forår.
Citronsommerfuglen overvintrer blandt andet mellem stedsegrønne blade, i brændestakke eller lignende steder. Den er én af fem arter af sommerfugle, der overvintrer, og som man derfor kan se i det tidlige forår, når solen begynder at varme. De andre er Admiral, Det Hvide C, Dagpåfugleøje, Nældens takvinge og Sørgekåbe.
Det er dermed sidste års generation, som vi ser flakse omkring fra marts og frem til juni. Hunnen, der har lidt mere hvidlig/gule vinger, er ret kræsen med hvor hun lægger sine æg. Det sker kun på tørst eller vrietorn.
Larverne spiser bladene, forpupper sig, kommer frem i juni, og flyver frem til september eller oktober - alt efter hvor varmt et efterår det er.
Hvis du gerne vil møde og hjælpe citronsommerfuglen, så plant tørst og vrietorn i haven. De skal stå lunt og helst i læ. Du kan købe tørstetræer i Rema 1000 butikker i foråret, så hold øje med kataloget.
Så nektarrige planter ud som musevikke, merian og almindelig knopurt.
Lad brændenælderne gro i et hjørne af din have, så sommerfuglelarverne har et sted at bo. Brændenælder er en favorit for flere arter af sommerfuglelarver.
Lav gode steder, der kan fungere som ly, når det er koldt og regner. Bihoteller, kvasbunker, brændestabler med flere giver gode gemmesteder
Den hvidbrystede jordbi er en lille bi på godt en centimeter. Den er én af mange hundrede arter af vilde bier, der findes i Danmark.
Der er fundet 292 arter af bier i Danmark, og de fleste af dem er enlige, dvs. uden en koloni, hvor bierne samler honning og har en dronning. Disse bier er afhængige af særlige forhold til deres reder, og selvom man nogle gange kan opleve, at de lægger deres reder ret tæt på hinanden, skal man ikke frygte dem af den grund: De stikker yderst sjældent, hvis de overhovedet kan.
Hunnen lægger efter parring sine æg i bar, sandet og solbeskinnet jord i gange, den graver op til 60 cm dybe med 1-2 sidegange, som hver ender i cirka 10 redeceller. I hver celle lægges ét æg på en ’madpakke’ bestående af nektar og pollen, og hver celle forsegles. Når parring og redebygning er overstået, dør hanner og hunner. Æggene udvikler sig i cellerne til larver, der forpupper sig, og så kommer der voksne bier frem næste år i marts.
Sørger du for bar, solbeskinnet jord i haven, kan du skabe de rigtige forhold for jordbierne.
Drømmer du om en have, som er levested for sommerfugle, vilde bier og biller? Så gør som 30.000 andre haveejere og slip din have fri sammen med os.
Danmarks Naturfredningsforening og REMA 1000 hjælper dig med at gøre din have mere vild. Tilmeld dig og få gratis vejledning til omlægning af din have og en flot sticker til postkassen.
Den store humleflue kan blive 2 cm lang og kendes på den lange sugesnabel, pels og svirrende flugt: Som en kolibri står den stille i luften og suger nektar uden at lande.
Man kan tro, at humlefluen kan efterlade et smertefuldt stik med den lange snabel. Men ingen grund til panik, den er ganske ufarlig - for os mennesker i hvert fald.
For de jordboende bier eller biller er det en anden sag. Den svirrende humleflue ynder at kaste sine æg mod deres redegange i den bare jord, men kan også skyde dem på omkringstående blomster. Herfra kan larverne selv kravle ned i bier og billers redegange. Eller intetanende insekter kan tage larver med sig ned i redegangene, når de har besøgt en blomst.
Æggene klækker og bliver til humleflue-larver, der spiser værtens larver og mad. Efter en vinter i den trygge rede, kryber nye fluer ud, når biller og bier begynder redebygningen. De parrer sig, og det hele kan begynde forfra.
Ser du en stor humleflue i din have, er det altså sikkert og vist, at der er andre insekter, der har bo i nærheden.
