Det danske hav har det skidt, og vores fiskebestande er hårdt presset.
Et af de helt store problemer er, at de store ålegræs-enge, der tidligere voksede langs de danske kyster, er forsvundet. Fiskeyngel, snegle og krebsdyr mangler desperat levesteder, hvor de kan finde føde, gemme sig og vokse op.
Tidligere var ålegræs langt mere udbredt, end det er i dag. Udbredelsen af ålegræs har været undersøgt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor man kunne dokumentere ålegræs ned til 11 og måske endda 17 meters dybde.
I dag kan man kun ganske få steder finde ålegræs ud til ca. 10 meters dybde, men oftest er det slut allerede på omkring 5-6 meter.
Ålegræssets forsvinden har store konsekvenser for havets dyreliv. Og det er svært at vende udviklingen. Ålegræsset har nemlig svært ved at genindfinde sig, når det først er forsvundet fra et område. Læs mere om ålegræs.
Hvad er ålegræs?
Ålegræs (Zostera marina) er en plante, der vokser på sandet bund i kystnære vande. Ålegræs kaldes også bændeltang, selvom det rent faktisk ikke er en tangplante, men en blomsterplante. Planten består af en grenet jordstængel, hvorfra smalle, grønne blade vokser op i vandet.
Bladene kan blive op til 120 cm lange. Blomsterne på ålegræs har ingen kronblade, og de kommer aldrig op over vandoverfladen, og derfor er de ikke lette at få øje på. Ud over den kønnede formering vha. blomster formerer ålegræs sig også ved sideskud.
Ålegræs kræver en del sollys for at kunne vokse, og derfor ses ålegræsplanter typisk i dag kun ud til omkring 5-6 meters dybde i danske åbne havområder og ud til ca. 3 meters dybde i danske fjorde.
Hvor dybt ålegræs kan vokse er bl.a. afhængig af, hvor klart vandet er, hvor det vokser. De lange, slanke blade fra ålegræsplanten ses ofte som opskyl langs strandkanten
Hvorfor forsvinder ålegræsset?
Der er - og har været - flere trusler mod ålegræsset.
En af dem var en svampesygdom, der for 90 år siden tog livet af store dele af ålegræsset. Det kom dog delvist tilbage, Til gengæld steg kvælstofbelastningen markant fra landbruget, og i dag er kvælstof den største trussel mod ålegræsset og generelt den danske kystnatur. Kvælstoffet fører til flere alger, der bruger ilt, når de dør - og hermed gør de levegrundlaget for både dyr og planter dårligere. Nogle steder bliver iltsvindet så slemt, at tangskove, ålegræs og andre havplanter bliver dækket af af et tykt lag af døde alger, det såkaldte fedtemøg.
En anden trussel mod ålegræsset er det store stenfiskeri, som heldigvis ikke tillades mere. Historisk har moler og havne været bygget af store sten fra havet omkring Danmark, og stenfiskeriet har ødelagt store områder af stenrev. Det i sig selv har været enormt skadeligt for økosystemet, fordi stenrev er vigtige for bunddyr og fiskeyngel. Men stenrevene er faktisk også vigtigt for ålegræs, fordi de giver læ og beskyttelse til ålegræsset.
Det er blandt andet de faktorer, som gør, at Danmark har mistet 70 pct. af de marine bede af ålegræs.
Hvorfor er ålegræs vigtigt?
Ålegræs danner tætte såkaldte ålegræsbede. Ålegræsbedene er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk - og fungerer også som et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel.
Ålegræs er samtidig føde for mange af havets fugle såsom svaner, pibeænder og gråænder. Det bidrager dermed på flere måder til at fremme kystområdernes biodiversitet. Hvis ålegræsset forsvinder, har det store konsekvenser for områdets dyreliv.
Derudover er bevoksningen med ålegræs med til at stabilisere havbunden, så der dannes en slags naturligt kystværn. Ålegræs spiller også en positiv rolle for klimaet og havmiljøet. Planterne optager og tilbageholder betydelige mængder C02 og binder store mængder kvælstof og fosfor.
Sådan redder vi ålegræsset
Det kræver politisk vilje at beskytte skovene til vands. Derfor er det allervigtigste for at hjælpe ålegræsengene tilbage, at landbruget kraftigt minimerer kvælstofudledningen. Samtidig skal marker, hvor gyllespredning er i særlig risiko for at blive udvasket til kysterne, tages ud af drift og gøres til natur. Det er blandt andet det, der er ved at blive lagt planer for i den grønne trepart.
Derudover er der kommet en ny bølge af projekter og frivillige, der planter ålegræs på havbunden. Kysthjælper er et eksempel på sådan et projekt. Siden de for fire år startede, er projektet vokset markant både i antal steder i Danmark, hvor der udplantes og ikke mindst i antal frivillige arbejdstimer, der lægges i at genoprette den danske havnatur.
Det er især kommuner, der efterspørger hjælp til at genoprette kystnaturen.
Mogens Flindt
Professor i marin biologi, Syddansk Universitet
Så snart vi har stukket ålegræsstiklingerne i sandbunden, så begynder dyrene allerede at komme. Krebsdyr, fjordrejer osv. de hungrer efter fysiske strukturer som ålegræs på den ofte alt for nøgne danske havbund.
Ålegræs sladrer om havets tilstand
I Danmark bruger vi bl.a. ålegræsset udbredelse i dybden som mål for havets økologiske tilstand.
Fordi ålegræs er stærkt afhængigt af tilstrækkeligt gode lysforhold, afspejler planternes lokale dybdegrænse vandets klarhed og hermed hvor mange planktonalger, der er i vandet, som igen er et udtryk for mængden af næringsstoffer i havet.
Efter en massiv kritik fra landbruget af ålegræs som måleparameter blev det i maj 2010, af et enigt udvalg nedsat af Miljøministeriet, slået fast, at ålegræsset er en vigtig, anvendelig og nødvendig indikator for miljøtilstanden i de danske kystvande:
Vigtig, fordi udbredte bestande af ålegræs er af afgørende betydning for de økologiske systemer i de danske kystvande.
Anvendelig, fordi Danmark har uhørt gode og landsdækkende ålegræsdata fra begyndelsen af 1900-tallet.
Og nødvendig, fordi ålegræssets dybdegrænse i EU-Kommissionen er anerkendt som det biologiske element i danske farvande, der pt. bedst kan beskrive virkningen af kvælstofbelastningen ud fra en videnskabeligt kendt årsagssammenhæng.