Boblerevene er Danmarks koralrev

Boblerev er levested for et rigt plante- og dyreliv. Kun få andre steder i Europa findes der boblerev.

Boblerev er en helt unik naturtype. Med sine mange huler og gemmesteder er de fantastiske levesteder for fisk og hummer. Som meterhøje skorstene og store flade stenformationer med dybe huler, breder boblerev sig på havbunden i et 40 km bredt bælte fra Anholt over Læsø og Skagen og ud i Nordsøen.

De fleste ligger typisk på 20-25 meters dybde, men ved øgruppen Hirsholmene nordøst for Frederikshavn kan man se dem fra overfladen.

Og senest er der også fundet boblerev på få meters dybde nord for Gilleleje i Nordsjælland.

Boblerevene er Danmarks eneste 'koralrev'

Boblerevene er dannet under havbunden for tusindvis af år siden ved at metangas fra rådnende planter, dyr og mikroorganismer er omsat af bakterier og i processen har klistret kalk, sand, småsten og skaller sammen til betonhårde sandstensformationer, som i dag står blottede og boblende på havbunden, fordi vand og strøm gennem tiden har skyllet sandet mellem dem væk.

I stille vejr kan man være heldig at se gasbobler på havoverfladen over boblerevene.

Boblerev er havets oaser

I de hårdt fiskede danske farvande er boblerevene oaser for havets dyr, planter, fisk og havpattedyr. Boblerevene har skove af tang og et mylder af farvestrålende havsvampe, sønelliker, søanemoner, dødningehånd, børsteorm, snegle og krebsdyr.

Og med sine mange huler og gemmesteder er de fantastiske leve- og ynglesteder for talrige fiskearter, herunder torsk og kuller og for den sorte hummer. Her har de plads, føde og fred til at formere sig.

Boblerev er endelig beskyttet

Boblerev er en helt enestående naturtype, som vi har en særlig forpligtelse til at beskytte. Boblerev findes nemlig kun få steder udover i Kattegat, Skagerrak og den danske del af Nordsøen. De er omfattet af EU’s Habitatdirektiv.

I Danmark har vi udpeget 13 Natura 2000-områder (EU beskyttet natur), hvor bl.a. boblerevene skal beskyttes. I sommeren 2025 blev der indført forbud mod trawl på disse boblerev og lige rundt om revene. Det er en stor sejr for naturen og for Danmarks Naturfredningsforening!

Foto: © Jan Nicolaisen, WSP Danmark

Næringsstoffer belaster havmiljøet

Som det er tilfældet for al anden natur i de danske havområder er de unaturligt store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof et altoverskyggende problem. Næringsstofferne kommer fra landbrug, havbrug, spildevand og fra afbrænding af kul, olie og gas i trafikken og energiforsyningen.

Næringsstofferne fører til opblomstring af alger og i værste fald iltsvind, når de dør, fordi nedbrydningen bruger ilten i vandet. Algerne i vandet skygger for planterne på boblerevene, og manglen på ilt kvæler planter, fisk og bunddyr.

Samtidigt betyder klimaændringerne, at havet bliver varmere, og varmt vand kan indeholde mindre ilt. Samlet set udgør det en stigende trussel mod marine arter og økosystemer og dermed også livet på boblerevene.

Iltsvind truer livet i havet

Læs hvorfor her.

Fakta om boblerev

Boblerev er en helt unik EU-beskyttet naturtype.
I Europa findes de med få undtagelser kun i Kattegat, Skagerrak og den danske del af Nordsøen.
DCE vurderer, at der er forekomster af boblerev i et område på samlet set næsten 5.000 km2 i de danske farvande, svarende til Fyn, Lolland og Falster tilsammen.
Heraf er 13 boblerev udpeget som Natura-2000-områder, som skal beskyttes. Derfor må der ikke fiskes med bundslæbende redskaber oven op og i en lille bufferzone rundt om revene.
Boblerev er vigtige leve- og ynglesteder for talrige fiskearter, herunder kommercielt udnyttede fiskebestande som torsk, hummer og kuller.

Sådan kæmper vi for boblerevene

At vende tilbagegangen i havet. I dag er vores boblerev i stærkt ugunstig bevaringsstatus.
At mindske udledningen af kvælstof og fosfor til havet.
At få reelt beskyttet mindst 30 procent af havet inden 2030 i tråd med anbefalingerne i FN's Biodiversitetskonvention.
At mindst ti af de 30 procent bliver helt urørt hav, hvor menneskelig påvirkning reduceres mest muligt.

En sejr for havmiljøet

I juli 2025 skete der dog noget markant, som Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet for i mange år. Regeringen indførte nemlig et trawlforbud i nogle af de beskyttede havområder, hvor naturen er aldeles presset. Det gælder blandt andet Flensborg Fjord, Vejle Fjord og Kalø Vig, som hvor fisk og bunddyr kæmper for overlevelse.

Også i det beskyttede havområde ‘Skagens Gren’ bliver nogle mindre sandbanker og stenrev nu beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber.

Det er meget positivt, at der nu kommer trawlforbud i flere beskyttede områder, som desperat har brug for ro og fred.