Bundtrawl

Antallet af dyr og arter på havbunden reduceres, når vi fisker med bundtrawl. Det har konsekvenser for biodiversiteten og det fødegrundlag, som vi og fiskene er dybt afhængige af.

Bundtrawling betyder at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det skader havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Fiskeri med bundtrawl er årsag til markant større bifangst end andre typer fiskeri.

Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber. For eksempel viser data fra DTU Aqua, at 86 procent af den danske del af Skagerrak bliver trawlet hvert år.

Det er dybt skadeligt. Se videoen og forstå, hvorfor.

Sådan skader bundtrawl havet

Mange spisefisk og skaldyr lever på eller lige over havbunden. Det gælder bl.a. jomfruhummer, rejer, rødspætter, torsk, sej og kuller. For at fange dem trækker nogle fiskere et stort net over bunden. Nettet kaldes et trawl – og metoden kaldes bundtrawl.
Hvis trawlnettet holdes åbent af en jernbom, som trækkes over havbunden, hedder metoden bomtrawl. Der findes kun få danske bomtrawlere, der fisker efter rødspætter og rejer. Til gengæld fisker blandt andet hollændere med bomtrawl i det danske hav.
Også muslinger fanges med bundslæbende redskaber. Metoden hedder muslingeskrab og skader havnaturen ligesom andre typer bundslæbende fiskeri.

Der bundtrawles stadig i beskyttet hav

Indtil for nylig blev der i mange af de beskyttede havområder fisket rigeligt med bundslæbende redskaber.

I juli 2025 skete der dog noget markant, som Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet for i mange år. Regeringen indførte nemlig et trawlforbud i nogle af de beskyttede havområder, hvor naturen er aldeles presset. Det gælder blandt andet Flensborg Fjord, Vejle Fjord og Kalø Vig, som hvor fisk og bunddyr kæmper for overlevelse.

Også i det beskyttede havområde ‘Skagens Gren’ bliver nogle mindre sandbanker og stenrev nu beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber.

Samtidig hermed, blev der i juli lavet en aftale om fremtidens fiskeri, hvor det blev besluttet at udlægge store trawlfrie områder i Bælthavet, vestlige Kattegat, samt ved det undersøiske istidslandskab kaldet den kinesiske mur og kims top i det centrale kattegat. Det er nogle vigtige områder, der nu kan se frem til at blive beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, når de implementeres.

Det er meget positivt, at der nu kommer trawlforbud i flere beskyttede områder, som desperat har brug for ro og fred. Men der er lang vej igen. For eksempel er det stadig tilladt fiske med bundtrawl i det sydlige Kattegat samt i hele Vadehavet. Det er afgørende at stoppe det intensive trawlfiskeri, hvis vi skal nå at redde sårbare arter som torsk, rødspætter og rokker og en lang række andre fisk.

Maria Reumert Gjerding

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Vi er ikke i mål endnu, men dette et vigtigt gennembrud og et afgørende skridt i retning af at stoppe det bundslæbende fiskeri i de havområder, hvor vi har sårbare habitater, som vi er forpligtiget til at beskytte.

Trawlfrie havbunde har langt højere biodiversitet

Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber.

Effekten af fiskeri med bundtrawl varierer, men det kan tage flere år for havbundens biologiske samfund - især bunddyr - helt at reetablere sig.

Bundtrawling holder dermed store dele af danske farvande i en forstyrret tilstand. De hårdføre arter, som trives i forstyrrede miljøer, og som reproducerer sig hurtigt, overlever på bekostning af de langlivede og følsomme arter, som forsvinder.

Data fra Kattegat helt tilbage fra 1890’erne har vist, at de oprindelige bunddyrssamfund helt er forsvundet fra områder, hvor der trawles, mens de stadig findes i områder med mindre trawlfiskeri. Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932, har således højere biodiversitet end de tilgrænsende trawlede områder.

Livet i havet er presset af overfiskeri, forurening med giftigt industrispildevand og klimaforandringer. Men de største trusler mod vores havnatur er kvælstofudledning fra landbruget og bundslæbende fiskeri.

Når et 36 meter bredt net trækkes gennem havbunden for at fange fisk eller hummere, gør det stor skade. For hver kilometer nettet trækkes, flytter det 500 tons - og ophvirvler 9,5 tons - havbund. Det viser en svensk undersøgelse fra Østersøen. Og så er det endda et relativt lille net. I Danmark bliver der brugt trawlnet på op til 200 meters brede.Læs også: Test dig selv - Hvor godt kender du det danske hav?Når så store mængder havbund bliver flyttet og hvirvlet op, vil det ofte genere og skade livet i havet.

Den ophvirvlede havbund kan stoppe fiskenes gæller, så de ikke kan trække vejret, og det mindsker sigtbarheden, så rovfisk får sværere ved at jage. Det pludrede vand gør, at mindre lys trænger ned til havplanterne, mens flere æg og larver ender med at dø. Bundtrawl truer sårbare arter, som hajer og rokker, og ødelægger levesteder for søfjer, dødningehåndkoraller og andre bundlevende arter. Samtidig forværrer bundtrawl iltsvind i det kystnære hav samt svækker havets mulighed for at lagre CO2 og dermed havets rolle som klimaløsning.

Det kæmper DN for

Det skal være fuldstændig forbudt at fiske med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i beskyttet hav.
Der skal ske en hurtig og ambitiøs omstilling fra bundslæbende fiskeri til skånsomme fangstmetoder, som ikke skader havbunden.
DN kæmper for et trawlfrit hav i 2035.

Skånsomt fiskeri giver flere og større fisk og skalddyr

Hvis vi vil sikre et bæredygtigt fiskeri i Danmark, må vi beskytte og genoprette havnaturen. Heldigvis viser erfaringen, at det godt kan lade sig gøre. I Lyme Bay i England har et stort område siden 2008 været forbeholdt fiskeri med skånsomme redskaber.

Efter 13 år kunne forskere vise, at der er 3,7 gange flere fisk inden for området, end i områder udenfor hvor alle slags fiskeri er tilladt. Desuden er biodiversiteten øget markant.

Også fiskerne mærker en stor forskel. Fiskene er blevet større, og fisk og skaldyr fra Lyme Bay kan sælges til en højere pris. Det skyldes den bedre kvalitet, og at forbrugere og restauranter gerne vil støtte det skånsomme fiskeri.

Før Lyme Bay blev udpeget som beskyttet område, blev der fisket med bundtrawl og muslingeskrab. Den positive udvikling er altså sket, fordi man har stoppet det mest ødelæggende fiskeri.

Bundtrawl i havet