Bundtrawl dræber op mod halvdelen af bunddyrene i havet

Fiskeri med bundtrawl efter jomfruhummer er ødelæggende for den havnatur, som trawlet trækkes igennem.

Det er ikke kun jomfruhummere, der dør, når store bundtrawl trækkes gennem den bløde mudderbund i Kattegat.

I havbunden lever masser af bunddyr, og især deres larver – altså næste generation af bunddyr – rammes, når de bundslæbende fiskeredskaber igen og igen kommer forbi. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet.

- Vores undersøgelser viser, at op mod halvdelen af bunddyrene dør som følge af trawling i de indre danske farvande i et område på 9.000 - 10.000 km2. Eller det, der svarer til arealet af Sjælland og Fyn til sammen, fortæller marinebiolog og seniorforsker Jørgen L. S. Hansen, der står bag forskningsrapporten.

I Kattegat bliver godt 90 % af den danske havbund med såkaldt dyb blød mudderbund bundtrawlet intensivt, viser tal fra DTU Aqua.

I flere områder skærer bundtrawlet sig gennem havbunden mere end 3½ gange på et år for at få fat i de økonomisk lukrative jomfruhummere, der lever gravet ned i mudderet.

Kollaps af bunddyr - og fiskenes mad

Det har ikke kun konsekvenser for de bunddyr, der lever lige der, hvor der bliver trawlet. Undersøgelsen fra Aarhus Universitet viser, at bundtrawl et sted i de indre danske farvande kan have en negativ effekt et andet sted, hvor der slet ikke bundtrawles.

I store havområder uden bundtrawl bliver antallet af bunddyr kraftigt reduceret, fordi bunddyrenes larver i såkaldte donorområder (områder med stor reproduktion af bunddyr) bliver dræbt af bundtrawl og aldrig når at brede sig til de tilstødende havområder, som de normalt ville gøre.

Studiet understøtter dermed en 20 år gammel hypotese om, at livet på havbunden i de indre danske farvande er afhængig af, at der hele tiden kommer bunddyrslarver fra donorområder, for at havområderne kan opretholde deres egen bunddyrsbestand.

- Bundprøver viser, at der fra 1995 og 14 år frem skete et regulært kollaps af bunddyr i Kattegat og store dele af de indre danske farvande, fortæller Jørgen L. S. Hansen og fortsætter:

- Vi kan tydelig se, at rekrutteringen af nye bunddyr stoppede, og i årene efter faldt antallet af bunddyr stødt i hele det store havområde i takt med, at de resterende dyr døde, og bestanden ikke var stor nok til at forny sig selv. Det betød også, at fiskenes mad forsvandt, og det er en mulig medvirkende årsag til, at bestandene er svundet ind, fordi fiskene har sultet, siger han.

Undersøgelsens resultater

Antallet af arter pr. bundprøve faldt med 8-14 % pr. overtrawling i perioden 2005–2021
Hver overtrawling af bunden reducerer den samlede tæthed af dyr med 11-16 %.
I 2021 blev de undersøgte stationer på den dybe mudderbund i gennemsnit trawlet 3,6 gange.
Den trawlfrekvens svarer til, at ca. 40 % af dyrene/individerne dør i løbet af et år.
I perioden 1995 til 2008 kollapsede bundfaunaens biodiversitet, tæthed og biomasse synkront i hele Kattegatområdet.
Bundfaunaens tæthed faldt herefter med en konstant rate over en 14-årig periode
Læs hele forskningsrapporten fra Aarhus Universitet.

Bundtrawl i sommerperioden rammer havnaturen hårdt

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet bygger på 40 års faunaprøver fra faste prøvestationer i Kattegat og slår også fast, at den bundtrawling, der foregår i sommerperioden, har størst negativ effekt på havets biodiversitet.

- I forsommeren klækker æggene, og de små bunddyrslarver lever den første tid især de øverste lag af havbunden. Her er de også mest udsat for bundtrawl. Undersøgelsen viser en klar negativ sammenhæng mellem intensiteten af bundtrawl på en prøvestation i juni, juli og august - og så antallet af bunddyr foråret efter. Jo mere bundtrawl om sommeren, jo færre bunddyr året efter, fortæller Jørgen L.S. Hansen

Opfordringen fra forskeren er derfor, at vi får bedre klarhed over, hvor i de danske farvande de sårbare donorområder for bunddyr er placeret – og som minimum lukker for bundtrawl her i sommermånederne.

Torskekollaps

Kattegat var en af de første danske havområder, hvor torskebestanden reelt kollapsede. I dag må torsken kun fanges som bifangst for at holde jomfruhummerfiskeriet åbent, mens den videnskabelige anbefaling er at stoppe torskefiskeriet helt.

Disse arter er særligt sårbare over for bundslæbende fiskeri

En sejr for havmiljøet

I juli 2025 indførte regeringen et trawlforbud i nogle af de beskyttede havområder, hvor naturen er aldeles presset. Det gælder blandt andet Limfjorden, Flensborg Fjord, Vejle Fjord, Kalø Vig og dele af Skagen Gren, hvor fisk og bunddyr kæmper for overlevelse.

Samtidig hermed, blev der i juli lavet en aftale om fremtidens fiskeri, hvor det blev besluttet at udlægge store trawlfrie områder i Bælthavet, vestlige Kattegat, samt ved det undersøiske istidslandskab kaldet den kinesiske mur og kims top i det centrale Kattegat. Det er nogle vigtige områder, der nu kan se frem til at blive beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, når de implementeres.

Det er meget positivt, at der nu kommer trawlforbud i flere beskyttede områder, som desperat har brug for ro og fred.

DN: Beskyt havnatur og bunddyr med trawlfrie havområder

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby mener, at politikerne bør sørge for at der kan fiskes jomfruhummer med mere skånsomme redskaber end bundtrawl.

- Det er jo helt forkert, at vi skader naturen i det danske hav så meget ved at fange jomfruhummere med bundtrawl. Særligt når jomfruhummere sagtens kan fanges med skånsomme fiskeredskaber, som tejner. Det gør man i vores nabolande og det kan vi også her, siger han og fortsætter:

- Undersøgelsen understreger endnu engang, at hvis havnaturen skal rejse sig, så er der brug for, at politikerne begrænser det meget intensive fiskeri med bundtrawl i dansk hav, lyder det fra Lars Midtiby.

Hans klare opfordring til politikerne er, at de tager rapportens konklusioner med til de kommende forhandlinger om Fiskerikommissions anbefalinger.

- Vi skal bl.a. have et sammenhængende og effektivt beskyttet trawlfrit Bælthav, hvor der kun fiskes med skånsomme redskaber. Det er godt for både fiskene og deres mad i form af bunddyr – og dermed også for fiskerne. Vi skal ikke have et Bælthav, hvor bundtrawl bare kan fortsætte som hidtil, siger Danmarks Naturfredningsforenings direktør Lars Midtiby.

Samtidig bør politikerne få sat gang i omstillingen fra bundslæbende fiskeredskaber til skånsomme fiskeredskaber som garn og tejner. Bl.a. ved at udpege trawlfri havområder i Kattegat med blød mudderbund, hvor der kun må fiskes med netop tejner.

- De seneste årtier har været en lang nedtur for de danske fiskebestande og dermed også fiskeriet. Den nedtur skal vi have stoppet og har nu en forklaring på, hvorfor det er gået så galt i b.la. Kattegat. Det bør politikerne reagere på, lyder det fra Lars Midtiby.