Urørt hav

Gå til indhold

Områder med urørt hav er nødvendige for at sikre havets biodiversitet og overvåge forandringer i havmiljøet.

Ingen danske farvande har en god miljøtilstand. Flere af vores fiskebestande er overfiskede. Syv af otte naturtyper i havet, som vi er forpligtet til at beskytte, er i stærk ugunstig tilstand. Og hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber.

Danmark lever ikke op til hverken EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv. Ingen af havområderne, Natura 2000-naturtyperne eller de beskyttede arter er i god tilstand. Dårlig miljøtilstand betyder ikke i sig selv, at Danmark ikke lever op til EU’s natur- og havmiljødirektiver. Men når tilstanden over længere tid forbliver utilstrækkelig, og de nødvendige tiltag for at forbedre den ikke gennemføres, tyder det på, at Danmark ikke fuldt ud efterlever direktivernes krav.

Hvis vi skal gøre os håb om at bevare havets biodiversitet og økosystemtjenester, må Danmark skifte kurs i hav- og fiskeripolitikken. Danmarks Naturfredningsforening har sammen med WWF Verdensnaturfonden, DOF BirdLife og Danmarks Sportsfiskerforbund foreslået en 100/30/10-model, der skal genoprette økosystemerne og levere en effektiv beskyttelse af naturtyper, levesteder og arter.

En model der skal redde havet

100 %

bæredygtig

30 %

effektiv

10 %

urørt

100 procent bæredygtig

100 procent af havarealet skal forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret. Der skal tages hensyn til både EU-miljømål, klimaforandringer og de marine økosystemers bærekapacitet og evne til at levere økosystemydelser. Hensynet til miljømål, klima og økosystemers kapacitet er allerede et krav i EU’s direktiv om maritim fysisk planlægning, som skal udmøntes i Havplan Danmark senest marts 2021. Konkret indebærer det, at det samlede pres fra alle aktiviteter i det danske havareal skal være bæredygtigt og ikke må forhindre opnåelsen af målet om ’god miljøtilstand’ i havstrategidirektivet. Det rækker langt ud over en snæver beskyttelse af en kort liste over naturtyper og arter.

30 procent effektiv

Mindst 30 procent af havarealet skal bestå af effektivt beskyttede og forvaltede områder, hvor havets biodiversitet har førsteprioritet. Her skal presfaktorer med direkte negativ påvirkning – f.eks. råstofindvinding eller fiskeri med bundslæbende redskaber – helt udelukkes. Og der skal laves konsekvensvurderinger for andre aktiviteter. Er der potentiel risiko for negativ påvirkning på området, skal tvivlen komme havnaturen – ikke aktiviteten – til gode. De 30 procent af havet skal bestå af større, sammenhængende og repræsentative naturbeskyttelsesområder med enten eksisterende eller potentielt høj naturværdi. Områderne skal være repræsentative for det danske havmiljø, dække flere naturtyper og dybder og have ambitiøse bevaringsmål for en bred vifte af naturtyper og arter. Herunder fiskenes leve- og gydesteder, så torsk, sild og havtobis og alle de andre fiskearter fremover er beskyttet som en del af havnaturen. Områderne kan inkludere eksisterende naturbeskyttelsesområder, som er udpeget under havstrategidirektivet og Natura 2000-direktiverne.

10 procent urørt

Mindst 10 procent af havarealet skal være urørt. Det vil sige, at områderne skal beskyttes mod enhver form for aktivitet og udtag. Områderne skal være videnskabelige referenceområder, hvor kun forskere kan få tilladelse til aktiviteter. Områder med urørt hav er ifølge forskningen nødvendige for at sikre den marine biodiversitet og overvåge forandringer i det marine miljø. FN’s første udkast til biodiversitetsmål efter 2020 lægger også op til ti procent urørt hav. Områderne kan indgå som kerneområder i de 30 procent beskyttede havområder og øvrige naturbeskyttelsesområder. Hvert enkelt referenceområde skal så vidt muligt udgøre mindst 100 km².

Fakta om beskyttet hav

Danmark har udpeget omkring 19 procent af vores havområde som marine beskyttelsesområder. Det dækker over Natura 2000-områder og såkaldte Marine Protected Areas (MPA’er).

Danmark lever således – på papiret – op til EU’s anbefalinger om at beskytte 10 procent af havarealet. Men kun få procent af de udpegede områder er reelt beskyttet mod forringelser.

Forvaltningsplanerne for de marine beskyttelsesområder er således ikke gode nok til at yde en tilstrækkelig eller effektiv beskyttelse af de udpegede naturtyper og arter. I flere af områderne tillades skadende aktiviteter, f.eks. fiskeri med bundslæbende redskaber, som skader havbundens levesteder og organismer.