7 myter om dansk landbrug

Påstanden har været fremsat som et argument om, at landbrugets afgrøder faktisk hjælper med at løse klimakrisen, og at f.eks. en CO2-afgift vil ramme uretfærdigt.

Men er det sandt?

Det er teknisk set sandt, at afgrøderne på marken suger CO2 ud af atmosfæren. Men kun kortvarigt. For den CO2, der godt nok bliver optaget i alle planter, også afgrøder, via fotosyntese, bliver frigivet meget hurtigt, når afgrøden høstes. Det beskriver flere eksperter f.eks. i denne artikel samt en rapport fra forskningsvirksomheden Seges.

Det sker typisk indenfor et år, og derfor tæller CO2-bindingen ikke på den 'positive' side. På samme måde tæller det heller ikke som en streg i klimaregningen, når landmandens ko udånder CO2 fra den foder, den spiser. Kredsløbet er simpelthen ikke langvarigt nok til, at det påvirker mængden af drivhusgasser i atmosfæren over tid og derfor bør tælle med i det samlede klimaregnskab.

Derudover er den energi, som skal bruges til landbrugsmaskinerne og til at producere gødning, heller ikke medregnet i regnestykkerne bag påstanden, ligesom der frigives kulstof/drivhusgasser fra jorden, når den pløjes. For ikke at tale om den metan, køerne udleder ved siden af fodermarkerne.

Sandheden er, at landbruget er Danmarks største udleder af drivhusgasser med 35 procent af den samlede udledning.

Hvad er alternativet til et stort landbrug og en stor kødproduktion, når der kommer flere og flere mennesker på jordkloden, som skal brødfødes? Sådan lyder et forsvar for det danske landbrug, som i dag allerede fylder over halvdelen af Danmarks areal.

Er det sandt, at det pladskrævende danske landbrug er nødvendigt, fordi vi mangler mad?

Nej, det er ikke rigtigt, at landbruget er nødt til at fylde så meget, fordi jordens befolkning er afhængige af det. For det indebærer en præmis om, at landbruget er så effektivt, som det kan blive i forhold til at producere proteiner og kalorier. Og det er det langt fra.

• Lige nu bruges mindst 80 procent af landbrugsarealet til at dyrke foder til dyr, hovedsageligt svin og kvæg. Omlagde man noget af det areal til at dyrke mad direkte til mennesker og ikke til dyr, ville det kunne brødføde mange flere mennesker. Rundt regnet 300.000 flere mennesker for hver 100.000 hektar, man lægger om fra foder til føde. Det viser DN's egne beregninger, som Aarhus Universitet har godkendt.

• Set ud fra et argument om befolkningstilvækst, giver det altså bedst mening at reducere Danmarks animalske produktion, og lægge det om til f.eks. kartofler, grønsager, havre, bælgplanter og brødkorn for på den måde at gøre landbruget mere effektivt.

Samtidig kunne man bruge nogle af de frigivne arealer på eksempelvis at føre markerne tilbage til det, de var engang, nemlig våde enge eller skove, som bidrager til både CO2-optag og biodiversiteten.

Argumentet handler om, at forbrugerne vil ty til udenlandske produkter i køledisken, fordi en CO2-afgift vil gøre de danske kødprodukter for dyre.

Men er det sandt?

Ifølge Økonomiministeriet vil den CO2-afgift på landbruget, der blev besluttet med Grøn trepart, føre til en prisstigning på 1 krone pr. 500 g hakket oksekød, 0,2 kroner for 500 g hakket svinekød og 0,1 kroner for en liter mælk i 2030. Det er næppe prisstigninger af en størrelse, som vil få forbrugerne til at købe udenlandsk kød.

At kvælstofudledningen og dermed det alvorlige iltsvind i kystvandene skyldes udledning fra byerne, er en ofte udtalt påstand. Ligesom en hyppig påstand er, at kvælstofudledningen fra eksempelvis landene omkring Østersøen er skyld i de store iltsvindsproblemer, og altså ikke i høj grad det danske landbrug.

Men er det sandt?

Selvom kloakoverløb fra byerne i havet er skadeligt, er den negative påvirkning fra landbruget meget højere.

Årligt havner mellem 50.000 og 70.000 ton kvælstof i vandmiljøet, afhængigt af hvor megen nedbør året byder på. Og det er omtrent 70 procent af kvælstofudledningen, der kommer fra landbruget, ifølge rapporter fra Aarhus Universitet. 20 procent stammer fra den naturlige forekomst, og de sidste 10 procent kommer fra spildevandsrensning og industri. Her har samfundet over de seneste mange år brugt hundredvis af milliarder på at nedbringe udledningen.

Landbruget står altså reelt for 90 procent af den menneskeskabte kvælstofudledning.

Lokalt kan spildevand og overløb dog godt betyde mere, som eksempelvis i Øresund, hvor tilgrænsende landområder kun har lidt landbrug, men derimod er tæt bebyggede.

Det er heller ikke rigtigt, at udlandet står for en stor del af kvælstofbelastningen og dermed iltsvindet, som fx denne Tjekdet.dk-gennemgang viser.

Det er rigtigt, at udenlandsk kvælstof spiller en væsentlig rolle i de mere åbne havområder i Østersøen omkring Bornholm.

I fjordene er det næsten 100 procent af kvælstofbelastningen, som kommer fra Danmark - og dermed dansk landbrug. I dag er ingen af de 109 kystvande i god økologisk tilstand, ifølge Miljøstyrelsen.

Landbruget er en vigtig bidragsyder til økonomien og beskæftigelsen. Sådan lyder et argument mod CO2-afgift på landbruget ofte.

Men er det sandt?

Nej, Danmark og den danske økonomi er ikke afhængige af landbruget, som vi kender det. Landbrugets bruttoværditilvækst står for mindre end to procent af hele samfundets samlede værditilvækst. Og det er uden at medregne de skjulte omkostninger, som knytter sig til landbrugsproduktionen.

Blandt de negative konsekvenser er store drivhusgasudledninger, skader på fjorde, søer og vandløb fra kvælstofudledning, sundhedsmæssige omkostninger som følge af ammoniakudledning og fortrængning af areal til rekreativ natur.

Tilsammen koster ovenstående konsekvenser samfundet mellem 18,7 og 26,5 milliarder kroner om året. Det viser udregninger fra tænketanken Kraka og revisionsfirmaet Deloitte. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at mange af de ansatte i landbrugssektoren er udlændinge, der ofte bliver underbetalt og ikke har overenskomst.

Når man trækker de skjulte omkostninger fra, som knytter sig til landbrugsproduktionen, fx. forurening af vandmiljø og klima, er landbrugets bidrag til samfundsøkonomien nul eller meget marginal, viser udregning fra tænketanken Kraka.

Det er blevet fremført som påstand, at der generelt bliver brugt færre pesticider nu end tidligere, og at fund af pesticider i drikkevandet skyldes ‘fortidens synder’.

Er det rigtigt, at pesticider er på vej ud af landbruget?

Nej, pesticider er stadig en stor del af det danske landbrug. Selvom mange af de farligste pesticider heldigvis er blevet ulovliggjort, bliver der sprøjtet flere gange per hektar end for ti år siden. Det fremgår af Bekæmpelsesmiddelstatistikken fra 2022.

I 2022 blev der solgt og brugt flere pesticider i landbruget end i mange foregående år målt i behandlingshyppighed – antallet af gange en bestemt afgrøde sprøjtes med normaldosis. Siden statistikken for salg af pesticider begyndte i 1997, er der altså kun blevet solgt flere og flere sprøjtegifte.

Det kan skyldes vejret i det pågældende år, resistens i nogle af afgrøderne og vanetænkning.

Målt som det, der hedder belastningsindeks, er pesticidforbruget på vej ned, fordi man bruger færre af de mest giftige midler.

Så alt i alt er forbruget på vej op målt i mængder, men på vej ned målt i belastning.

Nogle af de markafgrøder, der bliver sprøjtet mest, er raps og kartofler. Den mest brugte sprøjtegift er glyfosat - aktivstoffet i ‘Roundup’.

Argumentet handler om, at Danmark vil gøre sig selv og klimaet en bjørnetjeneste ved at mindske kødproduktionen, fordi dansk landbrug er bedre end udenlandsk i forhold til klima.

Er det sandt, at Danmarks landbrug er relativt klimavenligt?

Det korte svar er, at der ikke er grundige studier på området, der kan give belæg for den påstand.

Og de studier, der er, peger på, at Danmark ikke er bedre end de lande, vi normalt sammenligner os med, når vi medregner alle faktorer inkl. foder og sojaimport.

Den rapport, som ofte henvises til i forbindelse med påstanden om, at dansk landbrug er klimaduks, glemmer blandt andet at medregne den klimabelastning, som fodermarkerne udgør, ligesom den massive import af soja fra Sydamerika, som fører til afskovning af regnskoven, ikke er taget i betragtning. Dagbladet Information har gennemgået de forskellige rapporter i denne faktatjek-artikel.