Grøn trepart

Gå til indhold

Med den grønne trepartsaftale har regeringen og landbruget forpligtet sig på en historisk stor omlægning af landbruget.

I juni 2024 indgik regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, KL og erhvervslivet en aftale, der sætter en ny retningen for, hvordan vi bruger arealet i Danmark.

Aftalen, der i folkemunde er kendt som Den grønne trepartsaftale, indeholder en lang række elementer, der skal være med til at løse nogle af udfordringerne med landbrugets negative påvirkning på klima, natur og miljø.

Med aftalen får vi blandet andet en afgift på landbrugets drivhusgasudledning, en plan for at reducere kvælstof fra marker til åer og fjorde, og en arealfond på 43 mia. kroner. Samtidig indeholder aftalen et mål om, at landbrugsarealet skal reduceres med mindst 400.000 hektar, hvoraf meget af det bliver til natur. Det svarer til et areal på størrelse med Fyn og Bornholm.

Aftalen vil med andre ord føre til en grundlæggende forandring af det danske landskab. Det vil desuden betyde en reduktion i antallet af landbrugets husdyr, der dermed vil udlede færre drivhusgasser.

I efteråret 2024 blev aftalen fulgt op af en politisk aftale indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance, som skal implementere aftalen. Det betyder, at der er et bredt politisk flertal bag.

Hovedelementer i aftalen

Hovedelementer i aftalen

Den grønne trepartsaftale indeholder konkret:

- At mindst 400.000 hektar landbrugsjord ikke længere skal dyrkes intensivt, men i stedet blive til skov, vådområder og natur.

- 250.000 hektar ny skov, heraf 100.000 hektar ny urørt skov.

- Et mål om 20 procent beskyttet natur i 2030 og syv nye naturnationalparker.

- Verdens første klimaafgift på landbruget, som man ved genbesøg kan skrue op for.

- En plan for, hvordan kvælstofudledningen skal reduceres, så vi kan komme iltsvindet til livs.

Den grønne trepart er et opbrud med den hidtidige landbrugspolitik, der har været præget af ineffektive frivillige ordninger. Med trepartsaftalen får landmændene få år til at omlægge deres jord til skov, natur eller vådområder.

Hvis jordomlægningen ikke er tilstrækkelig til, at vi er i mål med havmiljøet, træder en hård kvælstofregulering i kraft. Det betyder, at de landmænd, der ejer jord i de sårbare områder, vil få et krav om at reducere den kvælstof, som deres marker udleder. Nogle steder i Danmark kan det tvinge landmænd til at stoppe med at dyrke jorde.

Hvor det hidtil ikke har haft konsekvenser, at de frivillige ordninger ikke virkede, vil det med treparten blive omkostningsfuldt ikke at omlægge sin jord. Det vil CO2-afgiften på husdyr, en afgift på udledninger fra lavbundsjorde og en øget regulering af kvælstofudledningen sørge for.

Sådan skal aftalen gøre Danmark grønnere

Sådan bliver aftalen til virkelighed

I efteråret 2025 er det lykkedes alle 23 lokale treparter at vedtage omlægningsplaner, som er forslag til hvilke landbrugsarealer der skal omlægges til skov, natur og vådområder. Herefter er det bare om at komme i gang – nu skal den store arealomlægnings ske i praksis.

DN samarbejder bredt med kommuner, stat og landmænd om at få den ambitiøse arealomlægning til at ske ude i virkeligheden. I de lokale treparter følger DN nøje med i arbejdet med at virkeliggøre omlægningsplanerne, og fra centralt hold arbejder DN for at sikre at CO2-afgift, lavbundsafgift, kvælstofregulering og omlægningsordninger skaber gode betingelser for et ændret Danmarkskort med meget mere plads til natur.

DN’s præsident er løbende med til at løse udfordringer i forbindelse med implementering af trepartsaftalen i det såkaldte Politisk Forum for Arealudtag, sammen med Ministeren for Grøn Trepart, formanden for Landbrug og Fødevarer samt en repræsentant for Kommunernes Landsforening.