Dine grøntsager sprøjtes med gift fem gange om året

Landbruget bruger meget og mange forskellige pesticider, når de dyrker dine grøntsager. Se, hvordan du undgår sprøjtegiftene

Forestil dig en mark, der er 100 meter bred og 100 meter lang. Det er en hektar og svarer til to fodboldbaner.

På marken bliver der dyrket grøntsager. For eksempel gulerødder, spidskål og løg. Helt almindelige grøntsager som du kan købe i supermarkedet.

Hvert år bliver marken sprøjtet fem gange med sprøjtegift. 25 forskellige stoffer. 19,8 kg i alt. Det kan man se i Miljøstyrelsens seneste opgørelse over landbrugets brug af sprøjtegift.

Sprøjtegiftene er lavet til at slå insekter, svampe og ukrudt ihjel. Men de har også negative konsekvenser for naturen omkring markerne, vores sundhed og drikkevand.

På listen er fem forbudte stoffer

Rapporten fra Miljøstyrelsen er fra april 2025, men data er fra sæsonen 2022/23. På bare de par år er fem af sprøjtegiftene på listen gjort ulovlige og trukket tilbage i EU, fordi de er særligt problematiske.

Det drejer sig om Dimethomorph, Mancozeb, alpha-cypermethrin, cypermethrin og indoxacarb. Tilsammen blev der brugt lige over to kg af de særligt problematiske sprøjtegifte på hver hektar grøntsagsmark.

Det viser, at vi hele tiden bliver klogere. Men det viser også, at godkendelsen af sprøjtegifte ikke er tilstrækkelig.

Der findes bedre alternativer

Heldigvis findes der alternativer, som er bedre for natur, miljø og mennesker.

Knap 5 kg af de 25 kg i rapporten er rapsolie. Og det er jo ikke giftigt.

Rapsolie kan bruges til at bekæmpe bladlus og andre skadedyr. Olien danner en hinde, der kvæler æg, larver og voksne insekter.

Ofte bliver rapsolien dog blandet med pyrethrin, en naturlig nervegift for insekter som er udvundet af planten krysanthemum. Og så kan det være farligt for bier.

Derudover er der fire andre biologiske stoffer på listen: Coniothyrium minitans CON/M/91-08, Ferrifosfat Bacillus thuringiensis subsp. aizawai GC-91 og kurstaki ABTS-351.

De er ikke klassificeret som farlige efter EU-forordningen, som primært koncentrer sig om kemiske pesticider. Derfor har de biologiske stoffer ingen faresymboler.

Det betyder dog ikke, at de er helt risikofrie. Men at de ikke opfylder kriterierne for klassificering som sundheds- eller miljøfarlige ved korrekt anvendelse.