Det affaldsfrie samfund

Hver dansker smider 802 kg affald ud om året. Vi skal blive bedre til at genbruge, genanvende og reparere vores produkter, så vi laver langt mindre affald.

Vi smider alt for meget ud. Mad, emballage, plastik, tekstiler, dåser, pap, batterier, elektronik og meget andet lander i skraldespanden. På et år bliver det til 802 kilo husholdningsaffald per dansker. Det gør os til et af de lande i Europa, der producerer mest husholdningsaffald per indbygger, viser tal fra EU. Derudover producerer industrien, servicebranchen og byggeriet også store mængder affald.

De store affaldsmængder er i høj grad et resultat af, at Danmark er et velstående land med et stort forbrug. I dagens lineære økonomi udvinder vi ressourcer fra naturen, forarbejder dem, forbruger produkterne, og til sidst smider vi dem ud.

Omkring en tredjedel af affaldet bliver i dag brændt af på et af vores mange forbrændingsanlæg. Her bliver affaldet omdannet til varme og el. Men affaldsforbrændingen er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Forbrændingen skaber varme i radiatoren, men løsningen er uholdbar, fordi vi bruger og brænder de naturlige råstoffer op, som vores eksistens er afhængig af.

Derfor er det afgørende, at vi ikke kun fokuserer på, hvad vi gør med affaldet, når vi har skabt det - affaldshåndtering - men i stigende grad sætter fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang - altså affaldsforebyggelse.

Vi har brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til affald.

Forebyggelse er det bedste middel til mindre affald

Vi skal altså til at indrette os efter affaldspyramiden, hvis vi vil leve i en verden, hvor vi producerer mindre affald og dermed skåner klima, natur og miljø.

Grundlæggende skal der politiske krav, lovgivning og strukturelle forandringer til, som gør det nemmere for forbrugerne at leve et liv uden så meget affald. De skal ske på forskellige niveauer:

EU

De seneste år har man i EU vedtaget en ny produktpolitik, som bl.a. omfatter, at alle produkter fremover skal ledsages af et produktpas, som viser, at produktet lever op til en række krav om bl.a. holdbarhed og hvor nemt det er at reparere. Derudover er der vedtaget ny lovgivning om ”right-to-repair”, som skal gøre det nemmere for forbrugere at få deres produkter repareret. Der er sandsynligvis også lovgivning på vej om ”Green Claims”, som indeholder kriterier for, hvordan produkter må anprises, så man undgår greenwashing. På trods af initiativer, som går i den rigtige retning, så er der fortsat lang vej endnu, hvis vi for alvor skal lykkedes med at nedbringe vores forbrug af naturens ressourcer.

Derfor efterspørger Danmarks Naturfredningsforening både nye initiativer i EU-regi. Det omfatter bl.a.:

At den kommende "Circular Economy Act" får et stærkt fokus på affaldsforebyggelse og ikke kun på genanvendelse. 

At der ifm. den kommende revision af direktivet om offentlige indkøb, bliver sat fokus på affaldsforebyggende kriterier som levetid, reperation og genbrug samt øget fokus på krav om miljømærker eller tilsvarende.

At der iværksættes en revision af ordningerne for udvidet producentansvar, så incitamentsstrukturen ikke blot fremmer genanvendelse - men også genbrug og forebyggelse. Det skal selvfølgelig afspejle affaldshierarkiet og dele af gebyret skal gå til puljer, der støtter forebyggelse, genbrug og reparationsinitiativer.

At produktpolitikken, herunder arbejdet med udvikling af eco-designkriterier for de enkelte produktkategorier, skal prioriteres og ske hurtigt og ambitiøst.

Her arbejder Danmarks Naturfredningsforening bl.a. igennem sammenslutningen af Europæiske miljøorganisationer European Environmental Bureau (EEB).

Danmark

Derudover er det afgørende, at Danmark også styrker den nationale indsats indenfor cirkulær økonomi, som alt for længe har haft for stort fokus på affaldshåndtering og den nederste del af affaldshierarkiet, og manglet fokus på affaldsforebyggelse og de øverste led i affaldshierarkiet. Derfor efterspørger DN en national strategi for cirkulær økonomi, som omfatter alle sektorer, og med fokus på affaldsforebyggelse og forbrugsreduktion.

Sammen med Brancheforeningen Cirkulær, CONCITO, Rådet for Grøn Omstilling, Plastic Change og Ingeniørforeningen har DN lavet dette katalog for affaldsforebyggelse med konkrete forslag til, hvad man kan gøre på nationalt plan.

Samtidig er det vigtigt med politiske målsætninger, som kan drive udviklingen. Her efterspørger DN målsætninger på tre parametre, som grundlæggende kan supplere hinanden og skabe grobund for et økosystem i bedre balance.

Et affaldsreduktionsmål – vi forbruger lige nu 802 kg. husholdningsaffald om året, hvilket placerer os i toppen af EU-statistikkerne.

Et reduktionsmål for vores materialefodaftryk – vores materialefodaftryk ligger på 24,5 tons per dansker per år. Vi skal ned på 8 tons for at holde os indenfor det ”bæredygtige” niveau.

Et reduktionsmål for vores forbrugsbaserede CO2-udledninger – vores forbrugsbaserede CO2-udledninger er blandt de højeste i EU og ligger på 10-13 tons per dansker per år (afhængig af opgørelsesmetode). Forskningen peger på, at vi skal ned under 3 tons, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens målsætninger.

Kommunalt

Dernæst kan vi også gøre langt mere for at forebygge affald på kommunalt plan. Sammen med Aalborg Universitet og Gate21 har DN lavet en kortlægning over kommunernes arbejde med affaldsforebyggelse, som også indeholder en opsamling med gode cases og initiativer fra forskellige kommuner.