Gå til indhold

Atomkraft er dyrt, langsomt at bygge og passer ikke ind i det danske elsystem.

Siden Folketinget i 1985 sagde nej tak til atomkraft i Danmark, har diskussionen været lukket. Men de seneste år er den åbnet op igen.

Selvom atomkraft kan give mening i andre lande, er Danmarks Naturfredningsforening stadig imod atomkraft herhjemme. Vi mener, at en satsning på atomkraft med stor sandsynlighed vil fordyre og forsinke den grønne omstilling.

Derfor siger DN: Atomkraft? Nej tak

Bedre løsninger end atomkraft

Nogle nævner atomkraft som en del af løsningen i den grønne omstilling. Men det er meget dyrt og tager meget længe at bygge nye reaktorer, og det skaber radioaktivt affald, der skal sikres i tusinder af år.

Atomkraft risikerer derfor at binde tid, penge og opmærksomhed, som i stedet bør gå til løsninger, der kan levere store og hurtige CO₂ reduktioner. Vi skal i stedet nå klimamålene uden atomkraft ved at satse på:

  • Mere vind, sol og geotermi – planlagt klogt og med stærke naturhensyn

  • Energieffektivitet og besparelser først. Det er klart det billigste og hurtigste klimaredskab

  • Et stærkere elnet, lagring og fleksibelt forbrug, så vi kan bruge den grønne strøm, når den produceres

  • Grøn fjernvarme i form af varmepumper, geotermi og overskudsvarme samt sektorintegration

  • Begrænset brug af grønne brændsler i de tilfælde, hvor der ikke findes bedre alternativer.

Hvad med SMR'er?

Mere grøn strøm

Mere grøn strøm

Vi skal omstille hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi senest i 2040. I balance med naturen, miljøet og klimaet.

Se DN's plan her