PFAS truer vores natur, drikkevand og sundhed. Danmarks Naturfredningsforening kæmper for, at PFAS bliver forbudt.
PFAS har de seneste år vist sig at være et kæmpe miljøproblem i Danmark. På denne side kan du blive klogere på, hvorfor PFAS er et problem - og hvorfor vi kræver et nationalt forbud mod PFAS mod alle anvendelser.
Hvad er PFAS?
Betegnelsen dækker over en gruppe stoffer, der også kaldes for perflourerede stoffer eller flourstoffer. Stofferne findes i forbrugsprodukter som f.eks. maling, tekstiler, kosmetik og køkkengrej, hvor de anvendes på grund af deres vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. PFAS findes også i visse pesticider.
Hvorfor er PFAS et problem?
PFAS er såkaldte evighedskemikalier, som er meget lang tid om at nedbrydes. De er miljøskadelige og skadelige for mennesker, hvor de ophobes i vores blod, lever og nyrer og kan blandt andet give øget risiko for kræft og fosterskader.
De senere år er både forskere og myndigheder blevet mere bevidste om problemet.
Hvor forurenet er Danmark med PFAS?
PFAS-stoffer er desværre meget udbredte i Danmark. Både i naturen og i vores hjem.
Eksempelvis er stofferne fundet i regnvand og i havskum langs den jyske vestkyst. Stofferne er også meget problematiske i forhold til drikkevand og grundvand, hvor flere boringer allerede har måtte lukke på grund af for høje værdier af PFAS.
Danske regioner har vurderet, at 15.000 steder i landet kan være kraftigt forurenet med PFAS, hvor det kan sive ned og true drikkevandet. Miljøstyrelsen har løbende offentliggjort flere og flere fund af stofferne. Analyser af vilde ænder skudt på Harboøre Tange har vist et indhold af PFAS, som overskrider grænseværdierne op til 28 gange.
Miljøstyrelsen har konkluderet, at pesticider med PFAS bidrager til forurening af grundvandet med TFA (trifloureddikesyre), som er et PFAS-stof. Forbruget af PFAS-pesticider er har været kraftigt stigende, og det spredes ud på meget store arealer, hvilket gør PFAS-pesticiderne til en særlig trussel mod grundvandet.
TFA er desværre udbredt overalt i miljøet, da der også sker et bidrag fra atmosfæren via regnvand.
Er PFAS ulovligt i dag?
Der er indført forbud mod en række anvendelser af PFAS stoffer.
Danmark har et nationalt forbud mod PFAS i beklædning, fodtøj og visse imprægneringsmidler, der trådte i kraft 1. juli 2025, med salgs- og importforbud fra 1. juli 2026 og salg fra lager frem til 1. januar 2027.
I EU er et forbud mod PFAS i fødevareemballage vedtaget og træder i kraft fra august 2026 (blev forbudt i Danmark i 2020).
Salg og import af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS blev forbudt fra 1. januar 2024, og brugen heraf på brandøvelsespladser er forbudt fra 1. juli 2024. Et bredere EU-forbud mod PFAS i brandslukningsskum er vedtaget.
Miljøstyrelsen har i 2025 trukket godkendelsen af i alt 33 pesticidmidler tilbage de fleste med sidste frist for anvendelse ved årskiftet 2025/26. Nogle produkter kan dog anvendes indtil efteråret 2026. Baggrunden for forbuddet er, at midlerne indeholder et af de seks anvendte aktivstoffer, som danner TFA (trifloureddikesyre), som er et ikke nedbrydeligt PFAS stof, som udvaskes til grundvandet.
PFAS-kravene bliver altså strammere herhjemme, men udenfor EU gælder helt andre regler. Husk at være opmærksom på at produkter købt fra webshops eller på rejser uden for Europa stadig kan indeholde forbudte PFAS og andre problematiske kemikalier i niveauer, der ikke ville være tilladt herhjemme.
Beskyt drikkevandet mod PFAS!
Både PFAS-stoffer og pesticider er en udfordring for vores drikkevand.
Der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark. Samtidig er forurening med PFAS en voksende bekymring. Og enkelte vandværker sender allerede vand med rester af PFAS ud til forbrugerne.
Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening et krav til politikerne: Red det rene drikkevand nu!
Vil du være med i kampen, så skriv under nedenfor.
Sådan skal drikkevandet beskyttes mod PFAS
Danmarks Naturfredningsforening mener, at de danske politikere bør beskytte natur, miljø og mennesker i Danmark mod forurening af PFAS. Konkret anbefaler vi, at:
Staten må gå foran og sikre et nationalt forbud mod PFAS i ALLE produkter, hvor vi ved, at de bliver brugt, og samtidigt presse på for et forbud i EU.
Regionerne bør fokusere på oprensning eller afværge af punktkilder med forurening af PFAS, der ligger i vandværkernes indvindingsområder - det vil sige der, hvor drikkevandet dannes - så drikkevandet kan holdes rent.
Der bør iværksættes initiativer til at undgå, at forureningen spreder sig de steder, hvor det er konstateret. Der eksisterer endnu ikke effektive metoder til at fjerne disse stoffer fra det forurenede grundvand. Derfor skal grundvandet recirkuleres og pumpes tilbage til grundvandet opstrøms punktkilderne, så man ikke spreder forureningen til vådområder, vandløb, søer og havet.
Derudover bør Danmark arbejde for et EU-forbud i samarbejde med andre lande. Danmark har foreslået et forbud gennem EU’s kemikalieagentur, ECHA, sammen med Tyskland, Norge, Holland og Sverige. Men flere lande bør komme med.
Udbringning af spildevandsslam bør forbydes, før problemerne med PFAS er kortlagt. Herunder bør det testes, om stofferne findes i husdyrgødning.
Det bør undersøges i hvilket omfang detergenter indeholdende PFAS stoffer, har været brugt eller stadig anvendes i jordbruget som tilsætning i sprøjtegifte.
Det bør undersøges nærmere, om vadefugle, der lever i vandkanten, er påvirket af PFAS. Undersøgelser fra Harboøre Tange viser fund af PFAS i ænder, og problemet kan potentielt være større blandt vadefugle.
Landlevende dyr bør også undersøges for PFAS. Fødevarestyrelsen har advaret imod at spise fisk fra otte danske søer, og forureningen vil blive overført til rovdyr, der spiser fisk. Fx ildere og oddere. Der findes i forvejen et projekt, der undersøger trafikdræbte mårdyr, hvor PFAS-indholdet med fordel også vil kunne undersøges.