Tyende museum

Hero image
Gå til indhold

Hovedbygningen på Skovsgaard udgør en tidslomme fra begyndelsen af det 20. århundrede, hvor godsets sidste slægtsejer, Ellen Fuglede, var barn og levede sammen med sin mor, mormor og morfar samt en lang række tjenestefolk.

Træd indenfor i stueetagens loftornamenterede entré, som fører videre ind i de højloftede stuer med sildebensparket og stuk. Her har herskabet siden ombygningen i 1887 fået serveret deres frokost, holdt hof og fået gulvbrædderne til at knirke.

Todo

Stuerne bringer i sig selv historiens vingesus i hu, mens overlevende klenodier udgør et håndgribeligt aftryk fra en svunden tid. I spisestuen står en kamin fra 1600-tallet, der stadig bærer de daværende godsejere Stig Pors og Dorte Abildgaards familievåben.

Desuden hænger en lysprisme fra loftet, der tidligere har hængt i det gamle hofteater ved Christiansborg Ridebane i København. Stuernes vægge er i dag udsmykket med en udstilling, der fortæller historien om Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfond og Skovsgaard.

Todo

Galleri